Med professor Mogens Blichert-Tofts bortgang har Danmark mistet en pioner inden for moderne brystkræftkirurgi.
MBT tog lægevidenskabelig embedseksamen fra Københavns Universitet i 1964, hvorefter han uddannede sig til kirurg og kirurgisk gastroenterolog. Han var tidligt aktiv inden for bryst- og endokrinkirurgi. Kompetencerne blev yderligere udbygget via studieophold ved udenlandske universitetsklinikker. MBT virkede som overlæge i bryst- og endokrinkirurgi ved Odense Universitetshospital fra 1979 til 1991 og herefter ved Rigshospitalet frem til 2002. MBT blev i 1983 udnævnt til professor i kirurgi ved OUH.
MBT var med til at udvikle Den Danske Brystkræftgruppe – DBCG – og var formand fra 1989 til 2002. Bl.a. gennem sit virke her har MBT sat et solidt aftryk på behandlingen af brystkræft i Danmark. Hans indsats har været stærkt medvirkende til, at der er nået et ensartet højt niveau efter international standard.
MBT var således tidligt en af de store bidragydere til DBCG’s kliniske retningslinjer, der i de tidlige 1980’ere var helt enestående. Noget lignende fandtes ikke på andre cancerområder. Samtidig bidrog han til etablering af DBCG-databasen, og han var central i det arbejde, der midt i nullerene førte til definition af en række kvalitetsindikatorer ved etablering af en af de første egentlige kvalitetsdatabaser på kræftområdet i Danmark. Han har også bidraget til den internationale udvikling og bl.a. medvirket ved udarbejdelsen af de første EUSOMA-krav til en specialiseret brystenhed.
MBT ydede en meget betydelig videnskabelig indsats med mere end 260 publicerede artikler og talrige lærebogskapitler. Hans disputats fra 1975 havde titlen: »Sekretion of corticotropin and somatotropin by the senescent adenohypophysis«.
Klinisk forskning var dominerende, og specielt huskes DBCG-82TM-protokollen, som var et af flere randomiserede studier, der gav evidens for, at brystbevarende behandling kunne sidestilles med mastektomi, og som har dannet grundlag for behandlingsstrategien lige siden.
Professor Blichert-Toft havde en enorm viden og var altid tæt på centrum, når der var møder og konferencer. Han havde ordet i sin magt og forstod at give sin mening til kende på en måde, som der blev lagt mærke til. Han var ikke kedelig, og han havde en dejlig afdæmpet humoristisk sans og et glimt i øjet, som også bidrog til, at han var afholdt og respekteret i vide kredse.