Medlem i

13 years 1 month
components

24.11.1918-29.9.2005Den 29. september 2005 afgik litiumpioneren Mogens Schou og hermed en af moderne medicins største skikkelser ved døden, 86 år gammel. Han var blot få dage forinden vendt hjem fra et IGSLI (International Group for the Study of Lithium-Treated Patients)-møde i Polen.Det var i 1951, at Erik Strömgren henledte Schous opmærksomhed på de australske arbejder vedrørende opdagelsen af litiums antimaniske effekt (Cade, 1949; Trautner & Noack, 1951). Arbejder, som Schou fandt, ikke var tilstrækkeligt stringente. Ufortrødent, også længe forinden drevet af at ville bidrage til behandligen af den maniodepressive sygdom, som havde ramt flere af hans nærmeste familiemedlemmer, skrev han herefter den første eller en af de første protokoller til kontrollerede undersøgelser i psykiatrien. Det var med dette instrument, at han nu - bistået af Strömgren, Niels Juel-Nielsen og Holger Voldby - kunne bekræfte Cades epokegørende opdagelse. Deres arbejde publiceredes i 1954 i Journal of Neurology, Neurosurgery and Psychiatry, og i Ugeskrift for Læger i 1955 (netop genoptrykt som en jubilæumsudgave i Bibliotek for Læger). Med andre ord: litiumbehandling af maniske tilstande blev evidensbaseret.Den næste banebrydende bedrift var Schous endelige bekræftelse sammen med P.C. Baastrup i 1970 af litiums profylaktiske effekt ved såvel maniske som depressive tilstande i en dobbeltblindet kontrolleret randomiseret undersøgelse - af Paul Grof rammende betegnet som værende uden sidestykke i psykiatrien. Af autoriteter som Fred Goodwin og Kay Jamison skulle opdagelsen blive udråbt som one of the most important advances in modern psychiatry! Hermed blev også den profylaktiske behandling af maniodepressiv sygdom evidensbaseret.

Psykiatrien og millioner af maniodepressive patienter har meget at takke Mogens Schou for. Sammen med Cade og Baastrup har han således indskrevet sit navn i medicinens

historie - the three fathers of modern lithium therapy. Blandt mange andre fornemme internationale hæderspriser tildeltes han således betegnende »The 1987 Albert Lasker Clinical Medical Research Award« - den såkaldte »little Nobel Prize«.

Æret være hans minde.

Sidebar placering
Venstrestillet
Type
0 likes