24.11.1918-29.9.2005
Ved Mogens Schous død har dansk og international psykiatri mistet et af sine største navne.
Som søn af psykiateren H.I. Schou, der var overlæge ved Kolonien Filadelfia og Dianalund Nervesanatorium, voksede Mogens Schou op i et psykiatrisk miljø, hvor særligt de maniodepressive patienters lidelser gjorde indtryk. Da der dengang stort set ikke fandtes andre effektive behandlingsmuligheder end ECT, opgav han en uddannelse i psykiatri til fordel for en forskeruddannelse og blev i stedet speciallæge i klinisk kemi og laboratorieteknik. Fra 1951 var han knyttet til Psykiatrisk Hospital i Risskov, hvor han oprettede og drev et forskningslaboratorium for biologisk psykiatri, fra 1971 som professor ved Aarhus Universitet.
Sammen med psykiateren Poul Christian Baastrup indførte han litiumbehandling af maniske psykoser og senere den anfaldsforebyggende langtidsbehandling med litium ved maniodepressiv sindslidelse. Litiumforskningen blev hans livsopgave, som resulterede i 600 publikationer, foruden disputats, og talrige hædersbevisninger, priser og æresdoktorater, senest æresmedlemskab af Dansk Psykiatrisk Selskab, som han var særligt glad for.
At der endelig var fundet en effektiv behandling af maniodepressiv sindslidelse oplevede han også som dybt personligt tilfredsstillende. Han fulgte mange af sine patienter gennem årene og skrev en behandlingsvejledning, som blev oversat og udkom i flere reviderede udgaver, sidst for et halvt år siden. Han var til det sidste optaget af ideer og projektforslag og fremlagde senest få dage før sin død, ved et internationalt selskabsmøde, forslag til identifikation og litiumbehandling af depressioner med skjult bipolart anlæg og nåede at færdiggøre sit sidste manuskript, få timer før han døde 86 år gammel.
Mogens Schou levede og åndede for litiumforskningen. Han var en ildsjæl, nysgerrig, levende interesseret, ide- og initiativrig og uhyre flittig. Samtidig var han beskeden, varmtfølende og betænksom, altid deltagende og hjælpsom, og et elskeligt menneske, som var meget afholdt. Vi vil savne hans fortsatte daglige færden på hospitalet, hvor han havde sit emerituskontor.
Æret være hans minde.
Dorte Sestoft, Jørgen Achton Nielsen & Aksel Bertelsen