Medlem i

13 years 1 month
components

19.2.1955-13.10.2005Vores kollega, Michael Midtgård Stenør, afgik ved døden den 13. oktober 2005, kun 50 år gammel, efter en lang og streng sygdomsperiode.Michael Stenør var født den 19. februar 1955. Han blev i 1974 student fra Nørre Gymnasium, København, og fik i vinteren 1983 sin lægevidenskabelige embedseksamen fra Københavns Universitet. Efter embedseksamen stilede Michael Stenør primært mod almen praksis men fattede stor interesse for anæstesiologi og intensiv terapi. Derfor fulgte fra 1989 frem til maj 2000, hvor Michael Stenør fik sin speciallægeautorisation i anæstesiologi, en række ansættelser inden for netop disse specialer ved Storstrømmens Sygehus Nykøbing, Centralsygehuset i Slagelse, Bispebjerg Hospital, Hvidovre Hospital, Rigshospitalet og Amtssygehuset i Glostrup.Michael Stenør kom til Storstrømmens Sygehus Næstved som overlæge ved anæstesiafdelingen i foråret 2004 og bestred denne stilling indtil sin alt for tidlige død.

Trods sin relativt korte ansættelse, lærte vi - kolleger - Michael Stenør at kende som en dygtig, ansvarlig og engageret person. Michael Stenør havde særlig interesse for intensiv terapi og havde også arbejdet med dette fagområde på sin tidligere arbejdsplads i Glostrup. Michael Stenør var altid venlig og imødekommende og besad store faglige og menneskelige egenskaber. Med Michael Stenørs død har vi mistet en god og humoristisk kollega.

Vi sender mange tanker til hans familie og håber, at de trods det store tab må finde en vej til et lykkeligt liv i fremtiden.

På vegne af lægerne på Anæstesiologisk Afdeling, Storstrømmens Sygehus Næstved.

Sidebar placering
Venstrestillet
Type
0 likes