23.1.1926-11.3.2015
Mette Warburg var datter af den legendariske professor på Rigshospitalet, Erik Warburg, og hun fik derfor interessen og nysgerrigheden for lægegerningen plantet i meget ung alder. Der blev stillet store krav både til intellektet og til de daglige udfordringer, og på trods af sin unge alder var hun aktiv deltager i den danske modstandskamp under 2. verdenskrig.
Mette blev cand.med. i 1952 og forsvarede sin doktordisputats med titlen ”Norrie’s disease” i 1967. Året efter fik hun sin autorisation som speciallæge i oftalmologi. I forbindelse med disputatsarbejdet fik hun mistanke om et stort antal uerkendte synsproblemer hos udviklingshæmmede, og gennem en imponerende indsats, hvor hun alene gennemførte en stor screening, kunne hun dokumentere disse forhold. Resultatet blev, at Mette i 1971 blev ansat i Statens Åndssvageforsorg, først som 1. reservelæge og siden fra 1974 som overlæge. I 1991 blev hun overlæge i pædiatrisk oftalmologi og handicap ved en øjenafdeling i Københavns Amt. Mette Warburg var visiting professor i pædiatrisk oftalmologi såvel i USA som i Frankrig og Holland og adjungeret professor ved en øjenafdeling i Aarhus.
Mette var en nestor inden for nordisk og international børneoftalmologi. Hun var et skattet medlem af European Paediatric Ophthalmological Group, som udviklede sig til det formelle European Paediatric Ophthalmological Society. Mette var initiativtager til de nordiske møder i pædiatrisk oftalmologi, som fortsat eksisterer, og det samme gælder de nationale kurser i børneoftalmologi på Sandbjerg Slot. Hun var editor in chief for tidsskriftet Ophthalmic Paediatrics and Genetics, referee ved utallige medicinske tidsskrifter, og desuden var hun var medlem af Statens lægevidenskabelige Forskningsråd fra 1977 til 1981.
Talrige medaljer blev tildelt hende, deriblandt Doyne Memorial Medal (1979) med æresforelæsning i Storbritannien. Senere fik hun Bjerrum-medaljen i Danmark, Schiøtz-medaljen i Norge og holdt som den første Sigvard Bernadottes æresforelæsning i Sverige. Hun var hoved- eller medforfatter på over 150 videnskabelige artikler, udgav flere bøger om genetiske øjensygdomme og skrev kapitler i over 20 forskellige medicinske bøger. Mettes elegante Oxford-engelsk gjorde sig på de internationale møder, hvor hun var en eftertragtet foredragsholder.
Det er alligevel som underviser og vejleder i undersøgelsemetoder, at Mette vil blive husket af de hjemlige kolleger. Hendes arbejde med både børn og voksne med psykisk udviklingshæmning var enestående, og det gav de berørte familier følelsen af, at deres problemer blev taget alvorligt, og at der blev draget omsorg for dem. At det desuden affødte store resultater og afslørede mange hidtil ukendte kliniske tilstande, er kun en yderligere gevinst. Der er ikke mange danskere, der har fået syndromer opkaldt efter sig, men Mette har. Undersøgelsesmetoderne var originale og utraditionelle, og hun dokumenterede sine fund med et unikt billedmateriale, som hun – efter skriftlig godkendelse af de involverede parter – stillede til rådighed for internationale syndromdatabaser.
Selv da Mette gik på pension, fortsatte hun sin forskningsindsats og gennemførte et stort feltstudie i Nordjylland, hvor hun påviste det store behov, der er, for at tage en proaktiv indsats for personer med udviklingshæmning. Hun havde altid et videnskabeligt tidsskrift med i tasken, hvor hun end kom, og hun var altid god for en faglig diskussion.
Indtil for få år siden boede Mette i Ringsbjerg, hvor haven bugnede af bær og grønsager. Huset var altid åbent for kolleger; helst hvis der var et fælles projekt, der skulle arbejdes med.
Mette efterlader sig sine to børn Margit og Jacob med svigerbørn og børnebørn. Vi vil mindes Mette som mentor, inspirator, engageret vejleder og især som en kær ven.
Ernst Goldschmidt
Hanne Jensen
Ole Sjö
Ruth Riise