30.7.1956-5.9.2009
Maja, min kompagnon gennem 13 år, døde lørdag den 5. september i sit hjem i Søborg. Hun blev ramt af ALS i efteråret 2007. Maja voksede op i Holbæk som storesøster, og i sin ungdom var hun spejder og patruljefører. Hendes lederevner og store ansvarlighed fornægtede sig aldrig. Maja blev læge i 1984 og gjorde en lang, bred klinisk rejse igennem specialerne. Hendes evner var mange, og hun har ofte inspireret mig i det daglige arbejde. Maja var velbegavet, skarp i sin iagttagelsesevne og en meget dygtig læge præget af en god og redelig rationalitet i den kliniske hverdag. Hun var stærk og præget af viljestyrke og retfærdighedssans. Jeg havde den store ære af et samarbejde i vores praksis i Glostrup.
Maja var højt respekteret og elsket af sine patienter. Hun blev sygemeldt i oktober 2008, da sygdommen for alvor tog fat. Hun tog sig af sine patienter langt ind i den alvorlige sygdom og insisterede på, at livet også for dem skulle fortsætte. Hun kæmpede tappert og kom på arbejde i lang tid. Maja mente, at enhver ny dag var en god dag i sit udgangspunkt. Hun var smerteligt ærlig og direkte uden selvmedlidenhed. Jeg hørte aldrig Maja klage!
Majas patienter har savnet hende meget på en hjertegribende måde. De har vist deltagelse og bekymring og sendt mange varme hilsener med mig til Søborg. De har således modsvaret den omsorg, Maja gav dem så meget af. Også mange kolleger har støttet os i den svære tid. Jeg ved, at tabet af Maja har bragt sorg i vide kredse.
Maja ønskede at være hjemme hos Michael og de tre børn Maria, Malene og Mathias. Hun nåede i den sidste sommer at tage på højlandsferie i Skotland og til U2-koncert i Göteborg. Familiens store resurser kom hende til gode i musikalitet, kreativitet og varm, og Majas enorme viljestyrke trådte frem.
Vi bisatte Maja i den åbne, ærlige og kærlige ånd, der er så betegnende for dagligdagen, der hvor Maja kommer fra. Dagen var præget af sorg, men også af håb, taknemmelighed og ydmyghed. Hun ville have været stolt af Michael og de tre børn også på denne klare efterårsdag. Jeg tænker nu på Michael, Maria, Malene og Mathias.
Æret være Majas minde!
I taknemmelighed