Lis Mosekilde døde alt for ung, 56 år gammel, efter et års lang og sej kamp mod kræft.
Lis var datter af overlæge Eyvind Mosekilde og skolelæge Vibeke Mosekilde, som begge virkede i Århus. Lis blev student på Århus Katedralskole i 1964 og afsluttede den lægevidenskabelige embedseksamen på Aarhus Universitet i 1972. Hendes kliniske uddannelse foregik i Odense, Middelfart, Århus og Randers, og hun blev speciallæge i intern medicin i 1981. Kollegaer, der arbejdede med Lis, beskriver hende som en utrolig dygtig og engageret kliniker. I 1982 indledte Lis sin forskningskarriere inden for knogleforskning på Anatomisk Institut, Aarhus Universitet. Det blev starten på en fremragende forskningskarriere. Hun opnåede den medicinske doktorgrad i 1992 med disputatsen »Normal age-related changes in bone mass, struc-ture, and strength - consequences of the remodelling process«.
Lis var ualmindeligt godt begavet og var en meget produktiv forsker. Hun skrev 74 artikler som førsteforfatter og var medforfatter på yderligere 88 artikler. Lis' artikler er af meget høj kvalitet, og hun er derfor meget hyppigt citeret. Hendes store videnskabelige indsigt udmøntede sig også ved, at hun blev meget flittigt benyttet som reviewer. Lis var således reviewer for 20 internationale tidsskrifter. Hun var desuden inviteret foredragsholder til 54 internationale kongresser. At Lis var en verdenskapacitet blev bl.a. demonstreret ved det FN-sponsorerede symposium: »Ageing Vulnerability: Causes and Intervention« (London, 2000), hvor Lis var særligt udvalgt som den eneste til at dække knoglebiologien. Skønt spinkel af statur var Lis videnskabeligt en kæmpe.
Hun elskede naturen og dens smukke formationer, som også kunne ses i knoglernes mikroskopiske arkitektur. Samtidig havde hun en formidabel evne til at forstå knoglearkitekturens funktion og betydning. Lis fremstillede de smukkeste billeder af knoglers mikroarkitektur. Disse billeder var derfor meget efterspurgte af andre forskere, der ønskede at benytte dem.
Som ven og kollega var Lis enestående. Hun var et utroligt varmt, venligt og inspirerende menneske, og det var kendetegnende for hende, at hun havde et åbent og imødekommende sind, når hun mødte nye personer. Lis var altid særdeles hjælpsom over for andre - noget vi som hendes ph.d.-studerende har haft stor personlig glæde af. Hun havde altid tid til at tale med sine studerende. Hendes hjælpsomhed kom også til udtryk i hendes virke som reviewer. Lis var en særdeles grundig, samvittighedsfuld og omhyggelig reviewer og havde en enestående evne til at komme med konstruktiv kritik.
Lis var en utrolig ærlig og beskeden person, der besad stor videnskabelig integritet. Når man rejste til konferencer med Lis og så, hvor stor respekt hun nød blandt de ypperste forskere på hendes felt, blev man først klar over, hvor anerkendt Lis var internationalt. Man kunne se, hvorledes andre højt velanskrevne forskere kom til Lis for at få hendes kommentarer eller vejledning til deres forskning.
Med Lis har vi ikke alene mistet vores bedste ven og kollega - vi har også mistet en enestående læremester. Vi har alle lidt et stort tab, ikke mindste Lis' ægtemand Michael Hewitt, der kærligt plejede Lis det sidste år hun levede.
Vi glemmer dig aldrig Lis!
Æret være Lis' minde.