Lis Mosekilde blev født i 1945. Både hendes far og mor var læger, og hun valgte at følge i deres spor og blev kandidat fra Aarhus Universitet i sommeren 1972. Den første del af sin uddannelse gennemførte hun i Odense, og fra november 1974 til september 1976 fungerede hun som reservelæge og 1. reservelæge ved lungemedicinsk afdeling, Odense Sygehus. Hun blev kursist i intern medicin på afdeling M, Århus Kommunehospital, i september 1997 og 1. reservelæge på afdeling P, Randers Centralsygehus, i september 1980. I 1981 blev hun specialist i intern medicin.
I 1982 valgte hun imidlertid at afbryde sin kliniske karriere for at hellige sig forskningen. Hun fik ansættelse på Anatomisk Institut C, Aarhus Universitet, hvor hun blev udnævnt til lektor i 1986. Hendes forskning fokuserede specielt på knoglevævets biomekaniske egenskaber, struktur og omsætning. I 1992 disputerede hun ved Aarhus Universitet med afhandlingen: »Normal age-related changes in bone mass, structure and strength - consequences of the remodeling process«. Hun havde en speciel forkærlighed for det kunstneriske islæt i biologien, og mange af hendes billeder vedrørende knoglevævets struktur er gået verden rundt og er anvendt i talrige publikationer. Hendes SEM-billeder af knoglevævets remodellering er ligeledes klassiske illustrationer. På et tidligt tidspunkt i sin videnskabelige karriere indledte hun et bredt internationalt samarbejde med andre forskere og fokuserede her specielt på effekten af farmaka, herunder parathyroideahormonet, på knoglestyrke og knoglemasse i dyremodeller.
Hendes forskning var internationalt anerkendt og afledte flere betydelige oversigtsartikler og lærebogskapitler. Hun kæmpede bravt for en bedre forståelse af den forebyggende effekt af fysisk aktivitet på risikoen for at udvikle osteoporose, medens hun var mere skeptisk over for effekten af hormonbehandling. Hun var en god vejleder for flere ph.d.-studerende, altid interesseret i samarbejde og ydede en stor indsats i fortolkning af data og udarbejdning af klare, præcise og velformulerede manuskripter. Hun engagerede sig dybt i undervisningen, og mange studenter husker fortsat hendes levende gennemgang af knoglevævets biologi og histologi. For et år siden fik hun diagnosticeret en metastaserende tyndtarmstumor. Hun kæmpede længe imod den fremadskridende sygdom og bevarede til det sidste håbet om igen at kunne leve et fuldt liv med sin elskede mand og den videnskab, der fyldte hendes professionelle tilværelse. Til det sidste omfattede hendes omsorg søskendebørnene, der elskede hende højt.
Vi har mistet et stort talent inden for knoglebiologien, en god samarbejdspartner, en ven og en søster.
Ære være hendes minde.
Gorm Danscher, Jens Bollerslev, Moustapha Kassem & Leif Mosekilde