23.5.1979-25.7.2012
På en strålende solskinsdag sluttede Kristian Kjær Andersens liv brat og meningsløst, da han som cyklist blev påkørt og dræbt af en modkørende bil.
Kristian Kjær Andersen var opvokset i Aalborg, hvor han blev student fra Aalborghus Gymnasium i 1998. Han flyttede herefter til Aarhus for at studere og blev cand.med. fra Aarhus Universitet i 2007.
Allerede som lægestuderende var han aktiv som forsker hos endokrinologerne på Aarhus Universitetshospital, hvor han gennemførte et forskningsårsprojekt i 2005-2006.
Efter turnus besluttede Kristian Kjær Andersen sig for at blive anæstesiolog, og han havde en introduktionsstilling på anæstesiafdelingen på Horsens Regionshospital. Samtidig planlagde han et ph.d.-projekt, og han blev i 2010 optaget som ph.d.-studerende ved Anæstesiologisk-intensiv Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Forinden var han gennem næsten to år tilknyttet vores forskergruppe, hvor han deltog i det faglige og sociale liv.
Som ph.d.-studerende oplevede Kristian Kjær Andersen til fulde de mange op- og nedture, der er forbundet med forskning. Han havde ikke nogen let start på studiet, idet der var mange problemer relateret til forskningsprojektet. Mange ville nok have overvejet at opgive projektet, men Kristian Kjær Andersen klagede aldrig. Han var aldrig negativ, men altid konstruktiv, positiv og ukuelig. Under disse nedture viste han stort format.
Heldigvis kom opturene også. Han blev tildelt betydelige fondsmidler, der kom interessante resultater, som vakte opmærksomhed internationalt, og på en stor international hypotermikongres i Tokyo blev han tildelt Nariayuki Hayashi-prisen for excellent hypotermiforskning.
Kristian Kjær Andersen var en fremragende forsker. Han havde et skarpt hoved, var belæst, kreativ og lidt nørdet. Han gik aldrig på kompromis med tingene, der var orden og struktur på sagerne. Ingen planlagte møder blev afholdt uden en dagsorden, som skulle overholdes, før den almindelige småsnak fik lov til at bryde løs.
Kristian Kjær Andersens forskningsprojekt bestod af dyreeksperimentelle undersøgelser. Han var imponerende, når han planlagde og gennemførte sine forsøg i kælderen på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Forskere fra mange forskellige specialer var involveret i de næsten døgnlange forsøg: en thoraxkirurg, lægestuderende, laboranter, en plastikkirurg, radiologer og perfusionister. Alt planlagde og styrede Kristian med sikker og altid venlig hånd. Han kunne få entusiasmen frem i folk. Logistisk var det et kæmpearbejde, han udførte i kælderen, og han viste til fulde sine evner som forskningsleder.
I forskergruppen savner vi Kristian Kjær Andersen som det hjælpsomme, varme, vidende, betænksomme, samlende og meget beskedne menneske, han var. Han var lyttende, opsøgende og meget engageret i sine kollegers færden og faglighed, Han repræsenterede så mange positive ting, og det er ufatteligt, at vores gode ven og kollega er død.
Alt i Kristian Kjær Andersens liv var ikke kun forskning. Ingen kunne være i tvivl om, at familien var hans base, den betød alt for ham. Vore tanker går til Kristians kone Kirstine, børnene Casper og Ida og resten af familien.
Ære være Kristian Kjær Andersens minde.