23.5.1979-25.7.2012
Vores kære ven, studiekammerat og kollega er død. Kristian døde onsdag den 25. juli alt, alt for tidligt i en tragisk ulykke, der afbrød et blomstrende liv med familie, karriere, venner og kollegaer. Tabet af Kristian efterlader et stort tomrum og en uendelig stor sorg. Han var i alle sammenhænge en person, der gjorde livet sjovere, lettere og mere spændende at leve. I læsegruppen, i roklubben, blandt venner fra studiet, på arbejdet og i sin familie vil han blive savnet uendeligt meget.
På studiet og som yngre læge var Kristian fagligt i særklasse. Hans evne til at lære og forstå alt fra anatomi til komplicerede sygdomsmekanismer var et stort aktiv for læsegruppen, hvor han ofte optrådte både som indpisker og underviser. Vi glædede os over at følge med i hans faglige udvikling og føler os overbeviste om, at han ville have drevet det vidt. Kristian nåede ikke at færdiggøre den ph.d.-afhandling, der skulle etablere ham som forsker, men allerede på sin første internationale konference vandt han en pris for sit videnskabelige arbejde. Kristian blev af mange spået en stor fremtid inden for anæstesiologien. At hans potentiale som læge og forsker ikke blev fuldt ud indfriet er et stort tab.
I arbejdslivet var Kristian kendt for at være dygtig, omhyggelig og professionel. Trods sit åbenlyse talent, bevarede han altid en sympatisk ydmyghed og seriøsitet over for sit fag. Samtidig var han utroligt vellidt i alle faggrupper.
Som ven var Kristian meget trofast og reel. Han insisterede på at fastholde et nært venskab på trods af, at vi efter studiet var spredt for alle vinde, og alle var optagede af at etablere familie og begynde vores lægelige karrierer. Det lå altid Kristian på sinde at andre skulle have det godt, og han gjorde sig stor umage for at være både inkluderende og omsorgsfuld over for venner og kolleger.
Kristian døde en sommerdag, hvor han var på vej i sommerhus til sin elskede familie.
Vores tanker går til Kristians familie, hvor han efterlader sig hustru og to små børn.