Medlem i

13 years 1 month
components

Kristian Hjøllund blev født den 7. juli 1922 og voksede op på en gård i Tjørring som den ældste af fire søskende.

Kristian blev student fra Herning Gymnasium i 1942 og cand.med. i 1951. Han havde turnus på Holstebro Centralsygehus, og i de følgende ti år tilegnede han sig en alsidig medicinsk uddannelse på flere afdelinger i Århus.

Han var undervisningsassistent i epidemiologi i 1956-1957 på Aarhus Universitet og blev specialist i intern medicin i 1959, og derpå 1. reservelæge på Medicinsk Afdeling, Skive Sygehus. Herefter var Kristian således moden til en overlægestilling, men han havde også taget embedslægeeksamen i 1956, og valgte at blive kredslæge i Varde i 1961-1982. Samtidig var han bedriftslæge på Danisco, Grindsted, og under arbejdet i disse to stillinger fik han stor hjælp af hustruen Inga som sekretær.

Fra 1982 til pensionen i 1992 var Kristian Hjøllund embedslæge i Århus.

Vores livsvarige venskab startede i den Kristne medicinerkreds i Århus, hvor vi var en flok studenter, som sang for patienterne på Århus Kommunehospital.

Senere i karrieren var vi aktive medlemmer i Kristelig Lægeforening, hvor Kristian var stærkt engageret og aldrig lagde skjul på, at de kristne grundværdier var et vigtigt fundament i vort arbejde som læger.

Fra midten af 1960'erne dannede vi også en privat vennekreds, hvor vi indtil slutningen af 1990'erne samledes hos hinanden én gang årligt til kulturel sammenkomst med besøg i kirker, museer o.l. samt med diskussioner om livets og fagets vigtige problemer.

Kristian havde den glæde, at tre af deres fem børn er endt som overlæger i det midtjydske, og den ældste er dr.med.

Hans sidste år var præget af fremadskridende cancersygdom, og han var meget glad for at tilbringe den sidste tid på Hospice Djursland.

Æret være Kristians minde.

Sidebar placering
Venstrestillet
Type
0 likes