Læge Klaus-Peter Schütze er død 53 år gammel, han måtte efter et halvt år give op over for en meget aggressiv nyrecancer.
Klaus-Peter er født og opvokset i Haderslev og efter endt skolegang kom han i lære som smed. Han afbrød denne uddannelse, tog studentereksamen og påbegyndte lægeuddannelsen på Universitetet i Odense. Han tog embedseksamen fra Odense Universitet vinteren 1977. Efter universitetet flyttede han med sin familie til Sverige, hvor han var læge på lasarettet i Karlshamn i Blekinge län. Imidlertid ville han efter et par år atter tilbage til Danmark, hvor han ønskede at børnene skulle vokse op og gå i skole. Han fik arbejde på Haderslev Sygehus på det kirurgiske afsnit. Her arbejdede han i flere år og havde det godt med kirurgien. Han var i en årrække 1. reservelæge på det kirurgiske afsnit og ville, hvis han havde valgt kirurgien som speciale, være blevet en fortrinlig kirurg. På et tidspunkt i 1983 fik han chancen til at købe en mindre praksis af en kollega, som ville pensioneres, og Klaus-Peter slog til. Han startede som sololæge under meget ydmyge forhold med en ganske lille patientkreds. Hans umiddelbare væsen og dygtighed gjorde, at den lille patientskare snart blev større, så da vi slog os sammen og indgik i kompagniskab i 1986 havde han små 1.000 patienter tilmeldt. Hans patienter oplevede ham som deres læge, og han havde da også en sjælden evne til at få én til at føle sig som den mest betydningsfulde person lige nu.
Efter vi gik i kompagniskab under gode lokalemæssige forhold, lærte vi at sætte stor pris på vores kompagnon. Han havde et utroligt vindende, omsorgsfuldt og venligt væsen, som alle i hans nærhed nød godt af. Han var den, der i praksis kunne fortælle de bedste vittigheder, og en del af den store underholdningsværdi for os, der lagde øre til, var, at han selv morede sig lige så meget som os over det han fortalte.
Privat havde han en meget stor omgangskreds, og han forsømte aldrig en lejlighed til at feste i gode venners lag. Han elskede at sejle, rejse og stå på ski, ja i det hele taget forstod han at nyde livet i fulde drag.
I dag er han savnet iblandt os og i denne tid går tankerne til hans hustru, børn og familie.
Æret være hans minde.