12.2.1962-23.7.2007
For et år siden cyklede Kirsten til blodbanken for at give sin donorportion. Her fik hun som tilfældigt fund konstateret svær anæmi og fik kort herefter diagnosen leukæmi. Typisk for Kirsten havde hun ikke selv følt sig syg. Det var der vel nærmest ikke tid til i det rige liv, hun levede med så stor energi, og i løbet af en måned var hun da også tilbage i sin uddannelsesstilling. Efter ti måneder kom recidivet, men selv herefter fortsatte hun at leve aktivt inden for de rammer, der nu blev sat for hende.
Kirsten var kandidat fra 1991 og fattede tidligt interesse for gynækologien. Hun ønskede at dyrke faget på højt niveau og forsvarede i 2006 med glans sin omfattende ph.d.-afhandling omkring vækstfaktorer i endometriet. Kirsten fortsatte sit videnskabelige arbejde og deltog en måned før sin død aktivt i endometriosegruppens faglige aftenmøde.
Efter sit ph.d.-forløb fortsatte Kirsten sin speciallægeuddannelse, hvor hun viste stort klinisk overblik og fremragende patientkontakt. Hertil kom en engageret indsats i Mødrehjælpen og Center for Voldtægtsofre. Kirsten var en stor gevinst for det kollegiale samarbejde og var vellidt af alle personalegrupper.
Mange ville have trukket betydelige veksler på familien under dette forløb, men Kirsten levede et uanfægtet lykkeligt og harmonisk liv sammen med Claus og deres støt voksende børneflok. Undervejs i sin ph.d. fødte hun sit 5. barn, og alt og alle blev passet med omhu og varme i et gæstfrit hjem.
Den næsten ubegribelige energi havde sit udspring i Kirstens redelige personlighed og menneskelige overblik, som hun havde med sig fra sin opvækst på en gård i Vendsyssel. Hun var klar i mælet og havde orden i sine ting. Hun var en ydmyg person med respekt for andre uden behov for selv at være i centrum.
Kirsten var et smukt og intenst menneske, som i usædvanlig grad repræsenterede den kombination af personlighed, intellekt og kompetence, som får fag og samvær til at gå op i en højere enhed. Vi nåede at få meget af hende og så frem til endnu meget mere. Nu er hun borte. Vores tab er stort men står slet ikke mål med det, der er overgået Claus og Anders, Esther, Kristen, Thomas og Jens.
Æret være Kirstens minde.