10.7.1946-30.4.2012
Vores mentor, inspirator og forbillede er død. Katrine var med sit glødende engagement og modige meninger et lysende fyrtårn for yngre kolleger, der havde fornøjelsen af at møde hende. Hun formåede at ændre satte holdninger i gynækologi og obstetrik, og evnede at indgyde os andre mod til at betræde utraditionelle veje i vores lægeliv. Hun tog udgangspunkt i patienternes perspektiv og arbejdede for at kommende kolleger skulle gøre det samme. Katrine lærte os at identificere et etisk dilemma og holdt aldrig mund, når nogen blev uretfærdigt behandlet.
Katrine ledte U-kurset i kommunikation, længe inden det blev opfundet i andre specialer. Alle kommende gynækologer og obstetrikere er trænet i at kommunikere med kvinder i krise. Kvinden med et dødt foster, med en cyste, der kunne være ondartet, og kvinden, der var blevet voldtaget, mødte vi i rollespilstræningen. Vi blev rustet til de situationer, hvor vi som professionelle er magtesløse. Med hjælp fra sin kollega og senere ægtefælle Ole Hartling og præst Preben Kok bidrog Katrine til vores indsigt i, at det ikke er en lægefejl, men et livsvilkår at være magtesløs. Et vilkår vi har så svært ved at bære, at vi hellere vil påtage os skylden for, at noget er gået galt, end at være magtesløse. Som vejleder var Katrine en fantastisk støtte til praktisk oplæring. Hun støttede også Jette i at gå videre med sine ideer om at uddanne sig til at undervise kommende speciallæger, da alle andre pegede tommelfingeren nedad. Siden hen har det mange gange vist sig, at denne fremsynethed har gavnet hele specialet.
Katrine holdt fast i sine værdier og var alt andet end opportunist. Når hun brændte for en sag, blev hun ved med flid og med sans for det politiske spil. Katrine fik med disse evner skabt Center for Voldtægtsofre.
Katrine var rejselysten og fuld af historier. Hun var til fest og farver, hvilket vi nød godt af i Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik, hvor hun efter at have været en knivskarp debattør til årsmøderne optrådte på slap line som revystjerne.
Katrine efterlader et tomrum, men også et flot minde om et rigt levet liv, hvor hun har gjort en forskel på mange fronter. Nu er det op til os og mange andre at føre Katrines værdier videre.