11.3.1925-25.5.2012
Karsten Beyer, der blev født i Rinkenæs i Sønderjylland fem år efter Genforeningen, afsluttede sine lægestudier i Aarhus og København i 1952. Efter ansættelse i Danmark arbejdede Karsten Beyer i Bangkok i 1958, hvorefter han som Røde Kors-medarbejder tilbragte årene 1959-60 i det daværende Belgisk Congo, der i samme periode gennemgik en blodig løsrivelseskamp. Efter et ophold i Grønland i 1962 vendte Karsten Beyer tilbage til Afrika, hvor han 1963-64 arbejdede på Røde Kors-hospitalet i Kinshasa i Congo.
Hjemme i Danmark igen blev Karsten Beyer speciallæge i intern medicin og reservelæge i Esbjerg, inden han i 1968 kom til Aalborg som overlæge i geriatri. Denne funktion bestred han til sin pensionering, dog afbrudt af et halvt års orlov i 1986. Orloven benyttede Karsten Beyer til endnu et Afrikaophold som læge, idet han sammen med sin hustru Inger blandt andet var tilknyttet en missionsstation i Musema i Burundi og besøgte missionsstationer i Rwanda og det østlige Zaire.
Karsten Beyer gik på pension som 68-årig, men levede ikke just noget stille otium. Med fire årtiers erfaring spillede han tennis til han var langt oppe i 70'erne, han var aktiv besøgsven, medlem af Hasseris menighedsråd, tekstlæser til højmesserne i Hasseris kirke og i mere end 40 år medlem af forskellige kor, blandt andre mandskoret Brage og Pentagon-Kvartetten. En del af tilværelsen som pensioneret blev tilbragt på Beyersgaard, et klassisk Fanøhus, som Karsten og Inger Beyer købte i begyndelsen af 1960'erne og i årenes løb gjorde til en stadig mere værdsat base for familiens ferier i Sønderho.
Foruden hustruen Inger efterlader Karsten Beyer børnene Hanne og Michael samt fem børnebørn, der berigede Karsten Beyers liv med den yderst skattede rolle som bedstefar.