En markant skikkelse i klinisk immunologi, overlæge ved Blodbanken, Amtssygehuset i Glostrup, Per Platz døde den 30. juni 2013 efter længere tids sygdom.
Per blev cand. med. fra Københavns Universitet i 1969, og efter en længerevarende klinisk uddannelse, hvorunder han satsede på en kirurgisk karriere, som dog måtte opgives pga. latexallergi, blev han i 1972 ansat på Rigshospitalets Vævstypelaboratorium, hvor Arne Svejgaard kort tid inden var tiltrådt som overlæge. Per var ansat på Vævstypelaboratoriet i de følgende 15 år, hvorunder han ydede betydende bidrag til udviklingen af laboratoriet til en institution af høj international karat. Per beskæftigede sig med et bredt spektrum af klinisk immunologiske problemstillinger strækkende sig fra udredning af HLA-systemets opbygning og associationer mellem HLA-vævstyper og sygdomme over transplantationsimmunologi (herunder immunologiske problemstillinger ved knoglemarvstransplantation) til kongenitte og erhvervede immundefekter. Størstedelen af de 137 videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter, hvortil han er forfatter eller medforfatter, blev til under denne ansættelse.
I 1987 blev Per 1.reservelæge ved Blodbanken, Amtssygehuset i Glostrup, og i 1988 blev Per speciallæge i klinisk immunologi. Efter en kortere periode som afdelingslæge ved Rigshospitalets Blodbank sluttede han sin karriere som overlæge ved Blodbanken, Amtssygehuset i Glostrup. I denne periode skiftede hans videnskabelige interesser gradvis fokus til transfusionsmedicinske problemstillinger, herunder blodtransfusionsoverført smitte.
Per var en skarp hjerne og en god underviser. En stor del af nutidens kliniske immunologer skylder ham tak for den indsigt i klinisk immunologiske problemstillinger, han har givet dem. Vi, hans jævnaldrende kolleger, skylder ham stor tak for hans aldrig svigtende interesse for de problemer, vi stod i, og hans generøsitet med intelligent og kritisk tilgang til konstruktiv problemløsning. Samtidig var Per et ærligt og usnobbet menneske uden skjulte dagsordener, og hans medmenneskelige egenskaber gjorde ham afholdt af alle personalegrupper.
Pers pensionistliv blev i de sidste 2-3 år i tiltagende grad belastet af sygdom. Savnet af Per føles stærkt af hans tidligere medarbejdere og kolleger. Vore tanker går til Merete, børn og børnebørn, som i Per har mistet en elsket mand, far og farfar.