Medlem i

13 years 1 month
components

Judith Christensen er født og opvokset i Esbjerg. Efter endt skolegang uddannede hun sig til kontorassistent og siden til hospitalslaborant.

Judith Christensen besluttede imidlertid at læse videre. Vinteren 1983 tog hun lægevidenskabelig embedseksamen ved Aarhus Universitet.

Judith Christensen specialiserede sig inden for psykiatri. Hun havde en bred almen psykiatrisk uddannelse med erfaring både inden for biologisk psykiatri og distriktspsykiatri samt psykoterapeutisk erfaring. Hun blev speciallæge i 1997.

Judith Christensen har i flere omgange været ansat ved psykiatrisk afdeling i Horsens, sidst siden april 1998. Februar 2000 blev Judith Christensen overlæge ved psykiatrisk afdeling i Horsens, senest på lukket afdeling.

Judith Christensen interesserede sig især for arbejdet med psykisk syge med de sværeste lidelser, de psykotiske, herunder de kriminelle med psykiske lidelser.

Kære Judith

Du var en god psykiater, der »brændte« for dit fag.

Du var vidende og med stor indlevelsesevne. Patienterne værdsatte din omsorg, men også din ærlige, direkte stil.

Du var god til at samarbejde på alle planer. Som nær kollega var du uovertruffen. Man gik aldrig forgæves til dig med faglige eller mere medmenneskelige problemer. Du var altid klar til at lytte og hjælpe.

Du var aldrig bange for at tage fat. I det hele taget var du en person, der handlede dig ud af problemerne. Du lod aldrig stå til, faldt aldrig hen i passivitet.

Vi satte stor pris på din humor, din selvironi og dine rappe bemærkninger eller »skud fra hoften«, som vi sagde. Hvor vil vi dog savne det!

I privatlivet var dine børn Rasmus og Maria det primære. Da de blev større, fik du tid til at spille golf. Du blev grebet af det, men måtte meget mod din vilje lægge golfen på hylden, da sygdommen fik tag i dig.

Allerede da de første symptomer på kræftsygdommen viste sig, havde du fornemmelsen af, at noget var helt galt. Vi forsøgte at berolige dig og os selv. Desværre fik du ret.

Du kæmpede bravt og uden beklagelser mod sygdommen, men måtte til sidst give op. Du havde håbet at nå Marias konfirmation. Det fik du desværre ikke lov til. Du nåede at få en god jul derhjemme omgivet af dine kære. Den 4. januar i år kunne du ikke mere. Du fik lov at dø derhjemme, som du havde ønsket.

Vi sender vore tanker og bedste ønsker for fremtiden til dine dejlige børn. Vi vil savne dig.

På dine overlægekollegers vegne

Merete Alsted

Sidebar placering
Venstrestillet
Type
0 likes