7.3.1955-2.10.2012
John afgik ved døden d. 2. oktober i en alder af blot 57 år efter en kort periode med hjertesygdom.
Allerede tidligt i livet vidste John, at han ville være læge og i februar 1982 blev han kandidat fra Københavns Universitet.
Under studiet arbejdede han som ventilatør, bl.a. på intensivafdelingen Gentofte Amtssygehus og det var her han mødte Vinnie, som han senere blev gift, og fik 4 sønner med.
Efter kandidat eksamen fik han sin første ansættelse på kirurgisk afdeling Køge sygehus og han blev i kirurgien hele sit arbejdsliv. Fra 1996 til 2011 Var han ansat på kirurgisk afdeling Næstved sygehus og da kirurgien lukkede i Næstved flyttede han med til Slagelse.
De seneste år var hans hovedbeskæftigelse den avancerede endoskopi og i 3 år var han leder af endoskopien i Næstved. Vi er mange der har været omkring endoskopien både i Næstved og i Slagelse og nydt godt af hans store erfaring og ikke mindst innovative indstilling til tingene. Der var ikke nogen opgave der var for stor og ikke nogen der var for lille. Hvis noget havde vist sig muligt og John havde en patient der kunne have gavn af det, satte han sig ind i den tekniske del og gennemførte derefter proceduren.
Temperamentet kunne til tider være iltert men det bundede aldrig dybere end, at man var lige gode venner bagefter. Man måtte ofte undre sig over hans evne til at sætte sig ind i fagligt stof på ganske kort tid og anvende det i praksis.
John beskæftigede sig med det han brændte for både i sit erhverv og i sin fritid.
Fritiden gik for det meste i haven og i drivhuset hvor der både blev krydset sjældne liljer og podet citrusplanter. Grøntsager blev der ligeledes produceret i alle afskygninger. Blandt liljekyndige var han en legende. På opfordring var han i USA og holde foredrag for den amerikanske liljeforening og en enkelt ekspedition til Kina blev det også til, hvor han fik den ære at opdage og navngive en til da ukendt lilje.
Hvis man som kollega havde et stort eller lille problem med diverse planter, kunne man altid få et godt råd hos John og mange har glædet sig over de smukke blomster han af og til prydede vores kontorer med.
Det forekommer endnu lidt uvirkeligt at han ikke er her mere, til lige at give en hjælpende hånd i de vanskelige situationer, få enderne til at nå sammen, eller blot konstatere, at det kan vi da sagtens lige klare. Savnet er stort i vores afdeling efter hans alt for tidlige død, men det største savn må bæres af hans familie som betød så meget for ham. Vore tanker går til Vinnie, Drengene og deres familier.
Æret være Johns minde.