JOHANNES O.HAGELSTEN
24.6.1928-7.4.2011
Jeg traf første gang Johs ved et operationsbord på det nu nedlagte Blegdamshospitalet i København. Han bedøvede, og jeg tog mandlerne på en lille patient. Vi fandt hurtigt ud af, at vi havde to fælles interesser: lægearbejdet og journalistik. Johs havde arvet skrive-evnen fra sin redaktørfar, og han blev selv redaktør ved Ugeskrift for Læger. Han skrev også kronikker og debatindlæg i aviser. Da Berlingske Tidende udskrev en konkurrence om morsomme børnehistorier, vandt han så mange gange, at hjemmet svømmede i krystalglas.
Der opstod hurtigt et varmt venskab mellem Johs hans Lene og min kone og mig. Vi var på mange rejser til Afrika, USA, Australien og New Zealand samt på flere krydstogter i sydlige farvande.
Johs var en munter og meget talende mand, der nød at underholde et helt selskab.
Efter sin første apopleksi mistede han totalt stemmen, men den kom igen efter en uges tid. »Det værste var, at jeg ikke kunne tale«, betroede han mig. Så fik han nogle gode år inden det næste anfald, og det tog både stemmen og førligheden. Men en dag jeg sad ved hans seng, brød han pludselig stilheden til min store overraskelse og sagde højt og tydeligt: »Det er noget lort!« Det var ikke en diagnose på lægelatin, men hvor havde Johs ret. Han havde lidt så meget. Jeg måtte vende mig bort med tårer i øjnene.
Kort efter fik min gode ven endelig fred.