25.4.1937-4.4.2004»Nu blomstrer tjørnehækken!« var indledningen til en af de sidste telefonsamtaler med Johan, og det var ofte bemærkninger af denne karakter, der indledte den samtale, som ofte førte vidt omkring, og som han styrede mod en række for ham kendte mål. Han var i usædvanlig grad vindende for de nære, og han fik hurtigt et meget gensidigt nært og elskeligt forhold til børn - og så er man jo solgt!Den kliniske uddannelse blev kort, men husket og plejet gennem årene. Hele den faglige indsats blev helliget arbejdet på det daværende Fibiger Laboratorium under ledelse af Jørgen Kieler, hans protegé og forbillede. Han udviklede og opsatte som den første i landet assayet til bestemmelse af østrogenreceptorindholdet i brystkræftceller og forudså hurtigt det kliniske potentiale i denne analyse. Kontakten til kliniske samarbejdspartnere blev hurtigt etableret, og det er hans originale bidrag til udviklingen af den klinisk-eksperimentelle forskningsdisciplin inden for cancerområdet. På grund af kronisk sygdom nåede han desværre kun at være med i den første fase af dette arbejde - men interessen var glødende lige til det sidste.
Efter at have måttet afbryde den aktive forskningskarriere kunne han hellige sig de mangesidede interesser. Han var en meget stor kender af især oldtidskunst, og hans blik for de virkelige, og især de oversete, kulturværdier har resulteret i en meget stor samling af kunst fra hele verden. Randi, hans hustru gennem mere end 25 år, og han har været på hyppige rejser - ofte med nye mål - men også genbesøgt »deres« steder. Evnerne var rige, og hans viden omfattende, og han delte gavmildt ud af sin indsigt i kunst, litteratur og kulturhistorie. Han vidste, hvad der var værd at vide og som en selvfølgelighed!
De sidste år blev meget svære for dem begge, og det vil altid være uforståeligt, at Randi formåede at passe og pleje ham i denne periode. Han var meget taknemmelig herfor, og for den støtte som venner og kollegaer ydede.
De vidste, at tiden var knap, og på den sidste rejse blev de fleste mål nået - rejsen sluttede i udlandet - men sjæleligt på deres elskede landsted Munksgård.
Tankerne og medfølelsen går til Randi, som har mistet sin livsledsager og sjæleven.
Æret være hans minde.
Torben Palshof