28. juni 1929 – 22. oktober 2015
Tidligere overlæge Jørgen Worm tilhørte første generation af geriatriske speciallæger i Danmark og var i 1972 sammen med andre internmedicinske speciallæger blandt de ildsjæle, der fik oprettet langtidsmedicin som et grenspeciale under intern medicin. Jørgen Worm blev den første formand for Dansk Selskab for Langtidsmedicin, som i 1990 skiftede navn til det nuværende Dansk Selskab for Geriatri.
Jørgen Worm var frem til 1998 administrerende overlæge ved Geriatrisk Afdeling i Odense. Inden da oplevede han geriatriens udvikling fra en placering i kommunal regi, hvor der blev foretaget vurdering før visitation til plejeboliger, til geriatriens overgang til sygehusvæsenet i 1972 og endelig udviklingen frem mod dagens akutte geriatri.
Før i tiden mødte mange læger det geriatriske speciale i forbindelse med deres ansættelse i de internmedicinske kursus- og uddannelsesstillinger. I Odense mødte vi afdelingens to overlæger, som drev en afdeling med høj faglig kvalitet. Morgen- og middagskonferencer blev brugt til diskussioner af patienterne, og overlægerne læste alle journaler og havde et grundigt kendskab til den enkelte patient. Der blev lagt vægt på grundighed og kvalitet, både hvad angik det kliniske arbejde og journaldokumentation og epikriser. Ingen læger var i tvivl om, at de indgik i et teamsamarbejde med afdelingens sygeplejersker, terapeuter, socialrådgivere og diætister. Mange af os blev inspireret af geriatriens mange faglige og komplekse udfordringer, blev skolet i godt lægearbejde og valgte herefter geriatri som grenspeciale.
Jørgen Worm var et B-menneske og mødte i mange år først op på afdelingen efter kl. 9. Til gengæld forlod han den sjældent før kl. 18. Han tilhørte den generation af administrerende overlæger, som kombinerede administration med dagligt klinisk arbejde. Til trods for et stort dagligt arbejdspres oplevede vi ham aldrig stresset. Han havde en misundelsesværdig evne til at tage dagens tilskikkelser med knusende ro. Travlhed blev aldrig brugt som undskyldning for ikke at ville tale med patienter, pårørende eller personale.
Ud over roen var nogle af hans øvrige karakteristika stor imødekommenhed, interesse og nysgerrighed, i ordets positive forstand, såvel over for personer som faglige problemstillinger. Hans faglige viden og kliniske kunnen var stor. Behovet for faglige råd blev altid mødt med stor hjælpsomhed og nysgerrighed, og mange lægestuderende i Odense har fulgt hans undervisning i farmakologi, som krydret med kliniske cases blev relevant og spændende.
Hans venlighed og imødekommenhed omfattede også patienterne. Tålmodighed og tolerance over for især ældre med kognitive problemer var stor. Efter pensioneringen i 1999 fortsatte han i en årrække som vikar ved Geriatrisk Afdeling i Svendborg.
I de senere år, da sygdom påvirkede helbredet, var han enkelte gange indlagt på sin gamle afdeling. På trods af alvorlig sygdom var han altid levende interesseret i afdelingens aktuelle udvikling og i de muligheder, som ny teknologi og den elektroniske journal giver i patientbehandlingen. Også som patient var han tålmodig, imødekommende og altid venlig.
Æret være hans minde.
Karen Andersen-Ranberg
Niels Espensen
Søren Jakobsen
Peder Jest
Lars-Erik Matzen
Jens-Ulrik Rosholm
Erik Skjelbo
Søren Kasch
Rudolf Albert Scheller
Gert Vedel Sørensen