22.7.1913-12.4.2005Jørgen Koch fortjener en nekrolog, fordi han var et elskeligt menneske, en dygtig læge og en stor humanist.Koch var grundigt uddannet i dermatologi, medicin og navnlig i pædiatri. Koch var skolelæge i 22 år, læge i Københavns kommunale børnehaver og praktiserede på Frederiksberg. Fra 1970 virkede Koch ved Medicinsk-historisk Museum under universitetet (nu Medicinsk Museion, Bredgade 62, København) - først som adjunkt, senere som lektor og bestyrer af museet. Fra 1983 arbejdede Koch som ulønnet konsulent på Museet, hvor han altid virkede inspirerende på de øvrige konsulenter. Han arbejdede omhyggeligt blandt andet med registrering af den righoldige samling på den tids hulkort med vedføjet fotodokumentation, kyndigt inden for alle lægelige specialer.Som øjenlæge undrede jeg mig over hans omfattende viden inden for også dette felt. Endelig mente jeg en dag at have fundet en fejl: En sneppert til stæroperation til brutalt cornea-snit ved tryk på en fjeder. Kochs litteraturhenvisning til instrumentmageren i Paris viste dog, at Koch havde fuldstændig ret. Snepperten var brugt i nogle år til cataract extraction indtil v. Graefes smalle elegante stærkniv afløste den.
Koch gik »stuegang« til de andre konsulenter, altid med opmuntring, ofte medtagende en relevant bog fra Museets bibliotek, et måske beslægtet instrument eller netop med den litteraturhenvisning, der blev et gennembrud for ens eget arbejde.
Koch var medforfatter i et af dansk medicinhistories grundlæggende værker: Academia Chirurgorum Regia 1787-1987 med det første kapitel om den nuværende museumsbygnings historie og funktion som Danmarks første selvstændige kirurgiske akademi 1787-1841. Koch skrev mange medicinhistoriske afhandlinger. Koch var også aktiv i Dansk medicinhistorisk Selskabs bestyrelse.
Æret være hans minde!
components
Sidebar placering
Venstrestillet
Type