Medlem i

13 years 1 month
components

18.8.1939-10.12.2003Med Jørgen Genners død har den danske lægestand mistet en sjælden, begavet personlighed. Jørgen Genner havde en lang uddannelse i dermato-venerologien, inden han bestemte sig for specialet patologisk anatomi. De sidste 15 år arbejdede han inden for retsmedicinen, hvorfra mit kendskab til ham stammer. Ud over de nævnte specialer havde medicinens historie Jørgens store bevågenhed, og allerede som ganske ung udarbejdede han et omfattende værk om Det Medicinske Selskab i København i anledning af selskabets 200-års-jubilæum i 1972.Jørgen Genner var en meget privat person, og det var ikke let at komme ind på livet af ham, selv om han altid var venlig og imødekommende, når man bad om hans hjælp, specielt inden for det medicinsk-historiske område. Han var ualmindelig vellidt af alle medarbejdere, blandt andet på grund af sin højt udviklede humoristiske sans, som blev udøvet med stort akademisk vid, og han er meget savnet på det institut, hvor han var ansat ved sin alt for tidlige død.Jørgen Genners sidste år var præget af talrige hospitalsindlæggelser, forårsaget af en kronisk lungelidelse, som til sidst gjorde en ende på hans liv. Han beklagede sig aldrig og mødte gerne på arbejdet lige fra udskrivelsen fra hospitalet - ofte med en spøgefuld bemærkning om, at han endnu en gang havde »overlevet«.

Æret være hans minde.

Sidebar placering
Venstrestillet
Type
0 likes