10.7.1948-01.6.2003
Jørgen døde 54 år gammel efter lang tids svær sygdom. I 1989 fik Jørgen konstateret polycytæmi, som siden nådesløst udviklede sig til leukæmi. Til det sidste stillede han op til de hårde kemokure og var glad for hvert ekstra år, han fik. Han bestred sit arbejde som børnepsykiatrisk overlæge så længe, han overhovedet kunne finde kræfter til det. Faget var en stor del af hans identitet og han var til det sidste optaget af, om han havde givet sit fag og patienterne det, han syntes, han burde, om det nu var godt nok.
Jørgen var opvokset i et husmandshjem på Nordfyn. Det prægede ham med praktisk sans, god jordforbindelse og en evne til sejt slid, når det gjaldt. Under medicinstudiet på Odense Universitet blev han indfanget af børnepsykiatrien, før der blev undervist i faget på studiet. Han gennemførte på egen hånd - vejledning brugte man ikke i de år - en epidemiologisk undersøgelse af psykiske lidelser hos børn, et arbejde som blev belønnet med universitetets guldmedalje.
Dette beseglede hans faglige skæbne. Et år efter embedseksamen i 1974 blev han ansat i specialet på børnepsykiatrisk afdeling i Vejle. Efter vigtige læreår i Risskov blev han overlæge i Esbjerg i fem år og senest i Odense i ti år.
Jørgens funktion i Odense blev mangesidig. Hans kreative evner kombineret med en stadig bevidsthed om at udnytte ressourcerne optimalt gavnede de mange børn og familier, han kom i kontakt med. Og personalet blev mødt med venlighed og tid, så vi alle efter mødet med Jørgen var mindre stressede og mere afklarede. Som uddannelsesansvarlig overlæge sikrede han på bedste vis at de unge læger blev indført og vejledt i specialet.
Jørgen nød at formidle sit fag til de studerende i sine ni år som klinisk lektor ved SDU, Odense Universitet. Hans hjerte bankede for en eksistentiel og familiedynamisk tilgang til børnene og familierne. Intensiteten i kontakten og styrken i alliancen var central for de behandlinger, han forestod.
Jørgen var specielt optaget af speciallægeuddannelsen og var, bl.a. som formand for specialets videreuddannelsesudvalg, en udholdende og indædt pennefører i det mangeårige bombardement af Sundhedsstyrelsen for at få styrelsen til at forstå det uholdbare i den lave uddannelseskapacitet. Det glædede ham at opleve, at strategien langt om længe bar frugt, idet der var en vækst fra 3-4 uddannelsesforløb om året til nu 12 om året.
Jørgen havde planlagt at sige ordentligt farvel til kollegerne ved et selskabsmøde i februar i år, men kræfterne slog ikke til. I hans manuskript står, at »det er et trygt tidspunkt at stoppe nu, hvor så mange unge, engagerede mennesker har vist interesse for at gå i gang med dette spændende og dynamiske speciale«.
Jørgen var centrum i et rigt familieliv med fire børn. Hans største sorg var, at han ikke kunne følge dem længere på vej. Børnene og Ruth var samlet om ham, da han sagde farvel med stor værdighed, forsonet med sin skæbne og taknemmelig for det liv, han havde fået.
Vi føler med Ruth, Mads, Marie Louise, Julie, Kristoffer og deres store tab.
Torben Isager
Kirsten Hørder
Ib Neubauer
Flemming Warborg Larsen
Birgitte Vange
Karsten Wittorff
Gitte Dehlholm
Niels Bilenberg
Peer Nøhr Jensen
Bente Ribberholt
Jette Asmussen