12.6.1924-31.1.2006
Jørgen Munck døde knap 82 år gammel efter flere års sygdom, som han bar med megen værdighed.
Jørgen var født med en sølvske i munden. Han voksede op i et velstillet, kultiveret professorhjem i Risskov. Det prægede ham hele livet. Han var en sand polyhistor med omfattende viden om kunst, litteratur og musik. Lige til det sidste kunne han få tårer i øjnene, når han spillede sine plader med Maria Callas.
Han kunne virke lidt mut og studs, understreget af hans meget markante fysiognomi. Utallige studenter og læger har siddet i Patologisk-anatomisk Instituts auditorium og set på relieffet af professor Willy Munck og konstateret, hvordan professoren mere og mere kom til at ligne sin søn.
Jørgen var et meget varmt menneske med en genuin sans for humor. Det gav sig mange udslag. Til Ole Fjeldborgs disputats opponerede Jørgen ex auditorio på latin, naturligvis efter aftale med Ole Fjeldborg, der svarede på flydende latin. Ingen forstod et ord, men det gjorde indtryk.
Jørgen var en af de sidste klassiske ortopæder med en meget betydelig viden om de klassiske ortopædiske lidelser, foddeformiteter, hofte- og ryglidelser.
Talrige yngre ortopæder har nydt godt af det, når han tålmodigt delte ud af sin viden i ambulatoriet. Vi ældre husker især Jørgen fra hans tid som formand for FYHA (Foreningen af yngre hospitalslæger i Århus).
Han og hans daværende hustru, Gitte, stod for de legendariske FYHA-fester med middag, sange, underholdning og dans i universitetsaulaen. Jørgen ledede myndigt og muntert slagets gang og sluttede af med i kjole og hvidt at danse engelsk vals med selskabets smukkeste dame.
Jørgen havde adskillige tillidsposter. I mange år i repræsentantskabet for FAYL og senere FAS. I mange år formand for danske ortopæders organisation og i bestyrelsen for fysio- og ergoterapeutskolen i Århus.
Jørgen var et fint menneske, en god læge og en god far for de tre døtre, der betød alt for ham. Han var en god og trofast ven, der administrerede et betydeligt intellekt med stor beskedenhed. Han vil blive savnet, og vi, der kendte ham, vil bevare mindet om en stor personlighed.