31.10.1921-26.2.2007
Jørgen var født i København, hvor han også tog studentereksamen og læste medicin. Han blev kandidat vinteren 1948. Moderen døde tidligt, og faderen måtte tage sig af Jørgen og hans jævnaldrende broder. Jørgen har fortalt, at han gerne ville have forbedret sin i øvrigt pæne 1. dels-eksamen, men han ville ikke byde sin far at betale for et forlænget studieforløb.Efter kandidateksamen fulgte turnus i København, siden ansættelser i Holstebro, Odense, Randers og til sidst Århus KH, hvor Jørgen fattede interesse for kardiologien. I 1957 fik han et tilbud om at gennemgå de medicinske afdelingers journalmateriale over myokardieinfarkter med henblik på en klinisk opgørelse og en prognostisk undersøgelse. Dette resulterede i disputatsen fra 1967 »601 myokardieinfarkter« med beskrivelse af det initiale infarkt og en followup-undersøgelse 5-21 år efter. Det var et omfattende studie, for det meste gennemført i fritiden, og hvortil Jørgen havde megen støtte og hjælp fra sin hustru Åse, der som lægesekretær havde gode forudsætninger herfor. Disputatsen høstede stor anerkendelse.
I september 1968 blev Jørgen overlæge i Svendborg, hvor han fungerede indtil sin 70-års-fødselsdag. Han ville godt være fortsat men måtte acceptere pensioneringen. Kort efter blev han tilknyttet Navigationsskolen som underviser, og han havde også i nogle år efter pensioneringen en mindre privat praksis.
Kort efter overlægeansættelsen startede Jørgen opbygningen af et koronarafsnit med centralt overvågningsudstyr. Da Svendborg Sygehus i 1981 tog en nyopført fløj i brug, flyttedes koronarafsnittet dertil med direkte forbindelse til den akutte modtagelse og adgang til en særlig koronarskadestue. Jørgen indførte også et kardiologisk laboratorium, hvor han i de første år foretog invasive undersøgelser med højresidig hjertekateterisation og ekstern pacemaker-anlæggelse. Siden blev laboratoriet anvendt til ekkokardiografi, som Jørgen lærte sig at foretage i en relativ høj alder.
Jørgen var i det meste af sin ansættelse administrerende overlæge, hvortil han havde de øvrige overlægers fulde opbakning og respekt. Selvom han undertiden kunne være ganske uenig med sine kolleger - af og til også med sygehusledelsen - var han fuldstændig loyal mod trufne beslutninger.
Åse og Jørgen fik ingen børn - og ønskede det ikke. De havde hinanden og nåede at være gift i knap 58 år. Megen tid brugte de på såvel nye som gamle kolleger - og vi er mange, der tænker taknemmeligt tilbage på en række sommerfester i deres have.
I de sidste år døjede Jørgen med Parkinsons syge, som desværre udviklede sig ganske voldsomt og indirekte må siges at have været medvirkende til hans død. Han overleves af sin hustru.