19.11.1932-6.3.2005
Forhenværende adm. overlæge ved H:S Rigshospitalets røntgenafdeling, dr.med. Jørgen Jensen døde i sit hjem i Gentofte den 6. marts efter længere tids sygdom.
Hans uddannelse og faglige virke kom til at ligge på H:S Rigshospitalets røntgenafdeling, hvor han blev ansat som reservelæge i 1963 og forblev til sin afgang i 1996, og han var allerede som 1. reservelæge afdelingens naturlige leder.
Det tekniske ved specialet interesserede ham levende, og i dialogen med teknikere og ingeniører var han på hjemmebane. Hans disputats om multidirektional tomografi af medfødte misdannelser i det indre øre var et perfektionistisk kortlægningsarbejde med et historisk link til H:S Rigshospitalets samling af temporalknogler fra det 19. århundredes begyndelse.
Han var et stort organisationstalent med sans for det mulige og med visioner for fremtiden, og han blev en af pionererne ved indførelse af CT-skanning her i landet. Hans knivskarpe analytiske evne og sans for klar fremstilling og den rette formulering gjorde ham til en fremragende forskningsvejleder og underviser. Han havde personalets, klinikernes og de studerendes tillid, og det var en fornøjelse at arbejde under hans ledelse.
Det er umådeligt dansk og set så ofte før, at indsatsen ikke blev værdsat efter fortjeneste, men at man undlod at tildele ham det professorat, han så indlysende skulle have haft. Alligevel tror jeg, at de fleste ved hans afgang forstod, hvad han havde betydet for afdelingen og for radiologiens udvikling i hans tid.
Jørgen Jensen var en alsidig begavelse med mange interesser og talenter. Først og fremmest hans musikalitet, som han som ung foldede ud i forskellige jazzgrupper, og som kunne opleves, når han på de små timer med stor virtuositet gav sig til at improvisere alle tiders evergreens på klaveret.
Hans livslange kærlighed til det engelske sprog kom ham til gode, både mens han var aktiv på Riget og efter pensioneringen. Engelsk var også den stilfærdige humor med de mange understatements.
Jørgen Jensen var levende optaget af, hvad der foregik ude omkring. Han læste meget, og hans viden var enorm. En personlighed med faste holdninger og stejle standpunkter, men også med en ærlighed og en ubestikkelighed, som er sjælden.
Han vil blive savnet af familien, af de nærmeste og af alle, der har haft fornøjelsen at kende ham og arbejde sammen med ham.
Adam Øigaard