Min gode ven og kollega Jørgen Hannover Larsen, pensioneret chefsöverläkare ved Mikrobiologiska Laboratoriet, Centrallasarettet i Boden, Sverige, er død, 68 år gammel. Jørgen døde i sit elskede Norrbotten.
Jeg lærte Jørgen at kende i forbindelse med et ophold i Boden. Det blev et uforglemmeligt møde med et varmt, humoristisk og lynende intelligent menneske. Mødet og min senere ansættelse i hans afdeling blev så stærk og rig en oplevelse at det for altid vil være som et fikspunkt i mit arbejde som læge.
Jørgen var sproglig student fra Stenhus i 1951 og cand.med. fra Københavns Universitet i 1959. Efter turnus og ansættelse ved Patologisk Institut ved Gentofte Sygehus tog hans karriere hurtigt kurs mod medicinsk mikrobiologi, først gennem ansættelse ved virus- og rickettsie-afdelingen, Statens Seruminstitut, og derefter i et lektorat ved Institut for Almen Patologi ved Københavns Universitet. Jørgen blev dr.med. i 1968 på monografien Den Lymfocytære Choriomeningitis Virusinfektion hos Musen. Under arbejdet med disputatsen udvidedes interessesfæren mod immunologien. Efter en årrække som klinisk assistent ved Gigtlaboratoriet i Gentofte valgte han i moden alder at videreuddanne sig til speciallæge i klinisk mikrobiologi.
Jørgen kom til Mikrobiologiska Laboratoriet i Boden i 1988. Jørgen var til »totalfodbold« i mikrobiologien. Under hans ledelse og enorme engagement gennemgik laboratoriet omfattende forandringer som ledte til en modernisering af diagnostikken. Jørgen, der også var meget sportsinteresseret, kunne med rette konstatere at anstrengelserne havde løftet afdelingen fra allsvenskan til elitserien. Hans arkiver vidner om en meget omfattende virksomhed og en helt enestående evne til at katalogisere over ti tusinde videnskabelige artikler. Puplikationslisten var lang.
Jørgens store forbrug af videnskabelige tidsskrifter betød at han altid var velinformeret om alt det nye. Han havde store interesser i Yersinia enterocolitica-infektioner, hvor han var blandt pionererne. I Boden kastede han sig straks over hantavirus-infektioner, »sork feberen«/nephropathia epidemica, som han til overflod kunne studere serologisk og klinisk i Norrbotten.
Jørgens sans for sproglige detaljer var eminent, man fornemmede iblandt at ordene kunne ligge så godt i munden på ham at han klogeligt holdt lidt igen. Hans største fritidsinteresse var nok naturen. Han havde i hjemmet ved hjælp af udlagt foder stor fornøjelse af at tiltrække en mængde forskellige dyr fra de omkringliggende skove. Sammen med sin Mery-Anne nåede han i den hurtige Honda ud til talrige smukke områder i det mægtige Norrbotten. Tankerne går til hustruen Mery-Anne og sønnerne Thomas og Michael.
Steen Lomborg Andersen