Jørgen Ellegaard sov stille ind efter et års sygdomsperiode med en dissemineret koloncancer - 66 år gammel.
Jørgen Ellegaard var født i Horsens, og han blev læge ved Københavns Universitet i 1961. Den kliniske uddannelse fik han imidlertid i Jylland, og fra 1964 var han ansat i Århus.
Disputatsarbejdet: »Funktionel folinsyremangel bedømt ved serinsyntesen i humane leukocytter« blev udført på Epidemiafdelingen, Marselisborg Hospital, og forsvaret i 1972. Året efter fik Jørgen ansættelse ved Hæmatologisk Afdeling på Århus Amtssygehus, hvor han i 1977 blev overlæge. Siden 1989 var han professor i intern medicin (hæmatologi).
Han var en skattet underviser af de lægestuderende, velforberedt og med gode pædagogiske lysbilleder. Hans store pædagogiske evner blev også udnyttet ved postgraduat undervisning og ved præsentation af videnskabelige data. Jørgen var meget aktiv i universitetsanliggender og deltog i undervisningsplanlægning, var medlem af fakultetsråd og af Disputats- og Forskerudvalget. Han påtog sig mange opgaver i udvalg og ved bedømmelser af ph.d.-afhandlinger og disputatser.
Der blev trukket på Jørgen fra mange sider, og han evnede ikke at sige nej ret ofte. Hans arbejdsevne var enorm. Han var formand for Jydsk Medicinsk Selskab, Dansk Hæmatologisk Selskab og medlem af bestyrelsen for Dansk Medicinsk Selskab. Fra 1994 medlem af Det Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, og han var dets næstformand fra 1997. Her deltog han i såvel nordisk som internationalt bedømmelsesarbejde. Jørgen var hyppigt anvendt som referee i forskellige tidsskrifter, og han blev medredaktør af Scandinavian Journal of Haematology.
Han var formand for Amtsoverlægerådet og deltog aktivt i sygehusplanlægning ved den såkaldte Århusrokade og opbygning af Skejby Sygehus.
Som landets eneste professor i hæmatologi gennem en årrække afgav han hyppigt råd, vejledninger og bedømmelser til offentlige instanser, herunder Retslægerådet.
Jørgen udøvede en stor videnskabelig indsats. Hans originale disputatsarbejde blev fulgt op med klinisk interesse for makrocytær anæmi, og han overtog afdelingens tradition for forskning i vitamin B12-mangel.
Hans største indsats faldt inden for området im-munhæmatologisk diagnostik, hvor han tidligt blev inspireret under et forskningsophold hos professor Mathé i Paris. Påvirkning af immunapparatet havde naturligvis stor betydning for infektionstendensen ved den maligne hæmatologi, men Jørgens interesse vendte sig hurtigt til immunologisk undersøgelse af selve de leukæmiske celler, og han deltog i udviklingen af dette område med opbygningen af et stort immunologisk laboratorium, hvorfra der udgik en lang række originale arbejder. Jørgen var en meget åben leder og inspirator, og han var vejleder for en lang række yngre forskere, som afsluttede arbejderne med ph.d.-afhandlinger eller doktordisputatser.
I slutningen af 1980'erne tog Jørgen initiativ til indførelse af højdosis kemoterapi med autolog stamcelle-støtte. Denne behandlingsmodalitet har udviklet sig betydeligt over årene. Jørgen medvirkede de sidste par år i planlægningen af indførelse af allogen knoglemarvs-transplantation specielt den såkaldte minitransplantation i Århus.
I sit daglige kliniske arbejde udviste han altid megen omhu, og han var respekteret og afholdt af sine patienter. Jørgen prioriterede samarbejdet med de hæmatologiske speciallæger på de jyske centralsygehuse, og han var initiativtager for samarbejdsmøder. Afdelingens røde instruksbog tjente som et samarbejdsgrundlag.
Jørgen lagde stor vægt på trivslen i afdelingen. Vi husker de legendariske sommerudflugter for hele afdelingen til sommerhuset på Mols, hvor han og Birgit var et pragtfuldt værtspar. Hans store interesse for klassisk musik medførte, at han var et kendt ansigt i Musikhuset, hvor han deltog hver torsdag aften i sæsonen.
Jørgen havde haft et usædvanligt godt helbred indtil han fik koloncancer. Han bar sin skæbne med værdighed. Trods hans tiltagende kakeksi modtog Birgit og han ingen hjælp i hjemmet. Han fik en værdig død.
Vore tanker går til Birgit, som har været hans kæreste ven i 50 år og deres to døtre Charlotte og Lene, svigersønner og fire børnebørn. Æret være Jørgen Ellegaards minde.