01.06.1962-23.02.2010
Jesper Jurlanders pludselige død er et ufatteligt tab for familien, for os venner og kolleger og for dansk hæmatologi.
Jesper døde på toppen af sin karriere. Efter klinisk og videnskabelig uddannelse, bl.a. i USA, der førte til ph.d.-afhandlingen: The cellular biology of B-cell chronic lymphocytic leukemia, fortsatte Jesper sin forskning i blodsygdomme, især kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), på Rigshospitalets hæmatologiske klinik. Han var med i det hold, der fandt det CLL-specifikke gen CLLU1, og var ved sin død medlem af et internationalt hold, der skridt for skridt er ved at afdække CLL's patogenese.
I sit korte liv overkom han det utrolige. Med sit kliniske og videnskabelige klarsyn og sin organisatoriske begavelse nåede han at gennemføre store forskningsprojekter, rekruttere og uddanne unge forskningstalenter og med utallige foredrag gøre det komplekse forståeligt, men altid på højeste visionære niveau.
Med sin legendariske flid veg Jesper ikke tilbage fra nogen opgave, det være sig som den trofaste læge for den enkelte patient eller som lederen af vor leukæmiklinik med dens mylder af faglige og organisatoriske problemer. I pressede situationer indgød han ro og tillid. I hans hjertevarme og ligefremme gemyt var rænker et fuldstændig ukendt begreb, og hans loyalitet var ufejlbarlig.
Musisk spændte han vidt, fra rockudøver i ungdommen til glødende Wagnerbeundrer på sin plads i Operaen under hele den københavnske Nibelungen Ring. Fodbold var en kunstart, ingen FCK-hjemmekamp uden Jesper på lægterne i Parken. Københavns Skøjteforening hjalp han som formand gennem en kritisk periode. Og hjemmet på Østerbro blev rammen om mange herlige sammenkomster for familie, venner og kolleger fra den enorme berøringsflade.
Jesper havde netop med stor lykkefølelse indledt et nyt livsafsnit med kæresten Pernille, som fødte deres første barn, Andreas, få timer før Jespers hjerte holdt op med at slå. Vor dybeste medfølelse går til Pernille, Clara og lille Andreas, Birgit, Daniel, Rebecca og Estrid.
Æret være hans minde.