Tidligere ledende overlæge Jens Peter Brueckner Johansen sov roligt ind i sit hjem, omgivet af dem han holdt mest af, sin hustru Barbara og sine børn.
Jens Peter Johansen blev født i 1943 og hørte dermed til 68'er-generationen. Som medicinstuderende og senere som ung læge blev han en af dem, der gjorde oprør mod apparatfejlsmodellen – en forældet og forenklet opfattelse af sygdom. Jens Peter var et politisk menneske og i en periode politisk aktiv. Han bidrog til Arbejder Akademiker Samarbejdet, der blandt andet påpegede, at arbejde og levevilkår kan være årsag til sygdom og død, og at det er lægers ansvar at gøre opmærksom på denne kendsgerning og handle på den viden. For Jens Peter blev det imidlertid afgørende at få løftet politiske og til tider romantiske forestillinger ind i en stringent faglig og forskningsbaseret lægeverden, hvilket blev grundlaget for hans livsværk. Jens Peter blev speciallæge i intern medicin, men valgte allerede tidligt i 1970’erne at forlade hospitalskarrieren til fordel for ansættelse i Arbejdstilsynet. Han vender derefter tilbage til det kliniske arbejde på Arbejdsmedicinsk Klinik i Odense, hvor han var drivkraften ved udviklingen af det arbejdsmedicinske registreringssystem, der fortsat anvendes i den kliniske arbejdsmedicin. I 1981 blev han chef for en nyåbnet arbejdsmedicinsk klinik i det daværende Nordjyllands Amt, og Jens Peter ledede klinikken helt frem til 2009. Jens Peter var en fremragende kliniker og en fantastisk organisator, altid med hjertet på de svages side. Det lykkedes ham at vinde stor respekt og indflydelse i et dengang konservativt hospitalsvæsen, og i en periode var han formand for overlægerådet på Aalborg Sygehus. Men ikke mindst forstod han at bruge sit store talent for kommunikation til at skabe tillid om sit virke og til at vinde opbakning politisk, både i det daværende amtsråd og hos arbejdsmarkedets parter, herunder ikke mindst fagbevægelsen. Arbejdsmedicinsk klinik i Aalborg blev en af landets største og bedst drevne arbejdsmedicinske klinikker og kom til at danne skole fagligt såvel som organisatorisk for de efterfølgende klinikker, der opstod i andre amter. Mange af Jens Peters lærlinge kan i dag takke ham for både deres lægefaglige kunnen og den lederuddannelse, de fik med i bagagen. Jens Peters ambitioner strakte imidlertid videre end det nordjyske. Han var medstifter af det arbejdsmedicinske videnskabelige selskab DASAM og i flere år også formand – og senere også initiativtager til dannelse af Danske Arbejdsmedicineres Organisation. Især DASAM blev grundlaget for, at arbejdsmedicinen i Danmark blev »stueren« og kom på et højt niveau også i international sammenhæng, såvel klinisk som forskningsmæssigt. Endelig var Jens Peter i en årrække en central lægefaglig figur i Arbejdsskadesstyrelsen.
Jens Peter var et menneske med en enorm energi, et ukueligt gåpåmod og en kampvilje, der var overbevisende, uanset om det drejede sig om en sag i arbejdsmedicinen, sygdom, bolden ved nettet i badminton eller at få samarbejdet etableret med den elskede islandske hest. Han var en meget afholdt og højt respekteret leder, og selv efter pensioneringen var glæden altid stor, når han besøgte afdelingen.
Jens Peter kunne som få skabe kontakt med en positiv, varm og fascinerende mangel på situationsfornemmelse, der gik lige til sagen og oftest åbnede mange muligheder og kun lukkede få. Jens Peters ligefremme ærlighed og interesse var det, der gjorde et venskab med ham varmt og værdifuldt. Jens Peter var til fest, familie og venner, og han og Barbara opbyggede et meget åbent, varmt og gæstfrit hjem. Livsviljen var der til det sidste, og havde sygdom ikke stået i vejen, havde han gerne taget et par omgange mere.
Vi, der har været ven eller kollega med Jens Peter, kommer til at savne ham meget, og endnu større vil savnet være for Barbara, børn og familie, som var ham til meget stor trøst og hjælp i den sidste tid.
Æret være Jens Peters Minde