5.5.1945-5.6.2011
»Musik er liv«, skrev Carl Nielsen i forordet til sin fjerde symfoni, som han kaldte »Det uudslukkelige«. For Jens Marving var musikken indbegrebet af liv; det liv, som alt for tidligt blev slukket. Jens var en af pionererne inden for dansk nuklearmedicin. Efter at han blev kandidat i 1972, blev hans interesse for faget vakt på Holstebro Isotoplaboratorium i 1974, og han fortsatte sin uddannelse på Nuklearmedicinsk Afdeling på Rigshospitalet. Han blev speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin i 1983 og siden overlæge på ikke mindre end fem af specialets afdelinger: Esbjerg, Hillerød, Holbæk, Odense og til sidst Gentofte.
Jens var forfatter til en betydelig videnskabelig produktion, især inden for nuklearkardiologi. Navnkundig var han som underviser for hvem, der måtte spørge ham - altid imødekommende, forbilledlig pædagogisk og utrættelig tålmodig. Vi var mange, såvel yngre som jævnaldrende kolleger, der havde stor glæde af at opsøge ham, når nuklearmedicinen udfordrede forståelsen. Intet spørgsmål var for simpelt. Ligeledes tog han altid godt imod de mange kliniske kolleger, som fandt vej til ham, og han delte gerne sin store teoretiske viden uden nogensinde at glemme, at det var patienten, der var i centrum.
Musikken var en uadskillelig del af hans liv. I sin ungdom dyrkede han den med sit meget fine øre både som oboist og i korsang, sidenhen især lyttende til de store, gamle, klassiske indspilninger, og de fulgte ham til det sidste. Hans nydelse af tonerne blev ikke mindre af et utroligt kendskab til musikerne og dirigenterne bag indspilningerne.
Livet var ikke altid venligt mod Jens. Han kunne godt i det stille beklage sig, men beskedenheden dominerede i den grad hans sind, at han aldrig gjorde sig højrøstet bemærket; i stedet trak han sig sky tilbage. Heldigvis fandt han også masser af gode stunder i livet, som ud over musik blev brugt på fugle, astronomi, fysik, sprog og meget mere. Han øste beredvilligt af sin viden til dem, der var i hans nærhed, og som i disse gode stunder kunne nyde hans helt særlige lune, der i udvalgte øjeblikke fik omgivelserne til totalt at overgive sig.
Dansk nuklearmedicin er blevet fattigere med Jens Marvings bortgang, og vi, der fik lov til at nyde hans venskab, er blevet meget fattigere. Tankerne går til hans kone Ditte, som utrætteligt passede ham i hans sidste svære tid, samt til børn og børnebørn, som han holdt så meget af.