Vi vil med disse ord gerne mindes Jens , som alt for tidligt og ganske unødvendigt er gået bort. Jens var en meget væsentlig person i vores forskningsprogram til udforskning af enuresis. Han var fra begyndelsen en person, der ikke sprang over, hvor gærdet var lavest, hverken i sin forskning eller i sine meninger, og karakteristisk for ham var hans lavmælte facon både i den daglige omgang, og når han fremlagde sine resultater. Jens besad trods sit stille ydre en god humoristisk sans og var altid en rar og lun person. Han var uhyre vellidt både af kolleger og patienter. Han gennemførte sin forskning med stor og forbilledlig omhu, accepterede tidens trend med, at det skulle munde ud i en ph.d.-afhandling, en afhandling han fik meget ros for, og som han forsvarede på forbilledlig vis.
I modsætning til mange ville Jens ikke blot klinisk, men også forskningsmæssigt videre, og han fortsatte ihærdigt at gøre sit disputatsarbejde færdigt. Her kom han til at vise en ny facet af sine evner for forskning. Evnen til selvstændig fordybelse og til at bringe sin forskningsaktivitet op på et endnu højere plan.
Han stod just nu over for at skulle fuldende sit disputatsarbejde. Jens var den første, der gav en videnskabelig forklaring på, hvorfor tricycliske antidrepressiva i visse tilfælde virker ved natlig sengevæden. Han var den første, der ved meget detaljerede søvnundersøgelser kunne påvise meget små forskelle, der ses mellem enurikeres søvn og normale børns søvn. Med sin forskningsmæssige baggrund i regulering af urinvejene og i interaktionen mellem blære og centralnervesystem, var han som selvskrevet til at få en central klinisk rolle inden for neurologien. Men sådan skulle det altså ikke være.
Jens Christian Djurhuus
Troels Munch Jørgensen
Søren Rittig
Enuresisgruppen
Århus Universitetshospital har mistet en særdeles dygtig neurolog - Jens Hunsballe - som pludseligt døde den 12.5.2002.
Jens blev læge fra Aarhus Universitet i 1988 og fik sin lægelige uddannelse ved sygehusene i region Nord. I 1997 erhvervede han ph.d.-graden på en afhandling om enuresis og søvnmønstre, i 2000 blev han speciallæge i neurologi, og derefter blev han ansat som afdelingslæge ved Århus Kommunehospital.
Jens var en bredt orienteret neurolog med et stort engagement for mennesker med kroniske neurologiske sygdomme. Jens evnede på fornem vis at kombinere patientbehandlingen med sit forskningsarbejde. Som militærnægter arbejdede han i patientforeningen Muskelsvindfonden og beskrev de muskelsvindramtes brug af alternativ medicin, og som reservelæge var han konsulent ved neurorehabiliteringscentret i Hammel.
Jens blev tidligt i sin neurologiske karriere interesseret i sygdommen dissemineret sklerose og blev derfor tilknyttet sklerosebehandlingen. Jens var ansat som speciallægekonsulent ved Sklerosehospitalet i Ry i perioderne 1993-1994 og igen i 1996-1997. Han var på skle-rosehospitalet meget vellidt for sin faglige kompetence, gode patientkontakt og ikke mindst fordi man altid kunne regne med, at arbejdsopgaver, der blev overladt til ham, blev udført på bedste vis.
Da Skleroseklinikken i 2000 fik mulighed for at ansætte en afdelingslæge med tilknytning til sklerosearbejdet, faldt valget naturligt på Jens. Han faldt hurtigt til i det tværfaglige team og påtog sig mange opgaver i klinikken. Jens' arbejde var præget af faglig kompetence, gode samarbejdsevner og særdeles god patientkontakt. Han var nærværende, og man gik aldrig forgæves til Jens med problemer. Tingene blev gjort effektivt og hurtigt. Jens var stille af væsen og meget pligtopfyldende.
Som kollega kendte vi først og fremmest Jens som ansvarsfuld og nærværende i sit arbejde. I sit virke var han engageret og omsorgsfuld. Med sit rolige væsen og sin lune humor var han en berigende og givende person, som skabte en naturlig respekt omkring sig.
Jens var Jens. Uimponeret, og i sin væremåde den samme over for alle. Han var aldrig selvhævdende trods sin store faglige viden. Han var beslutsom og handlekraftig i sit arbejde og påtog sig solidarisk sin del af den stadigt stigende arbejdsbyrde. Yngre kolleger så i ham et eksempel til efterfølgelse.
Patienterne har mistet en dygtig neurolog, vi en god ven og kollega. Vore tanker og medfølelse går til hans hustru Janne og til Jens' elskede piger Ina og Julie , som alt, alt for tidligt har mistet deres far.
Æret være Jens' minde.
Lægerne på neurologisk afdeling, Århus Kommunehospital
Johannes Klitgaard Jakobsen