1.5.1939-17.11.2015
Jens Løchte voksede op i Nakskov, hvor hans far var praktiserende læge. Så det var naturligt for Jens at begive sig ind på medicinstudiet, som han påbegyndte i Aarhus, hvor han tog første del, og fuldendte i København i sommeren 1965. Jerns aftjente sin værnepligt på Bornholm, hvor han samtidig var ansat på Kirurgisk Afdeling, Bornholms Centralsygehus. Umiddelbart herefter påbegyndte han specialeuddannelsen i pædiatri først i Aalborg og siden i Odense.
På sin 35-års fødselsdag åbnede Jens Løchte en børnelægepraksis i Rønne. Trods en lidt valen modtagelse fra den øvrige stand formåede han at cementere sig som et fantastisk plus for det Bornholmske sundhedsvæsen ikke alene for børnene, men i det hele taget. Samtidig med klinikstarten blev Jens ansat som konsulent ved Bornholms Centralsygehus, og i den egenskab var han primus motor i, at en stor ny hospitalstilbygning fik et fornemt børneafsnit. Indtil 1981 var han også deltidsskolelæge. De følgende år passede Jens ene mand alle aspekter af øens specialpædiatri i »kinesertørn« med sig selv.
Jens havde en utrolig høj faglig standard, der også blev anerkendt af hans kolleger på Rigshospitalet, som var hans eneste faglige sparring, og hvor han i øvrigt i en årrække var censor ved embedseksamen. Måden Jens håndterede sin gerning på, skulle nogen måske lige vænne sig til, men han gjorde alt i den bedste mening og med den største empati, også når han uddelte en ordentlig skideballe, hvis man ikke gjorde, som der blev sagt. Forældrene var aldrig i tvivl om hans enestående omsorg for deres børn: telefoniske instrukser om afteninsulindoseringer, næsten truende besked til forældre til astmabørn om at holde op med at ryge inden døre, natlig tilstedeværelse hos neonatalbørn, imødekommenhed for henvendelser stort set døgnet rundt.
Fagpolitisk bidrog Jens meget. Han var i så mange år, som seksårspricippet tillod, lokalformand for FAPS og i fire år formand for Bornholms Lægekredsforening. I en årrække var Jens også en betydende del af Dansk Pædiatrisk Selskab, FAS og FAPS og i perioden 1979-1983 formand for Danske Børnelægers Organisation (som Jens plejede at sige: »Der er Fnips, Fnups, Fnaps, og hvad de nu hedder allesammen«). Da Jens syntes, at nu var det tid til pensionering, foregik generationsskiftet som alt, hvad han ellers foretog sig, yderst kvalificeret, idet han assisterede sin afløser henover flere måneder. Efter pensioneringen deltog han i en pensionslægegruppe og var med til at planlægge 50-års kandidatjubilæum, som han dog af helbredsmæssige grunde ikke kom til at deltage i.
Lokalt og i vennekredsen var Jens et utroligt aktiv. Han var korsanger og optrådte hyppigt som amatørskuespiller. Han interesserede sig levende for alt, hvad der rørte sig af kunst og kultur på øen. Han deltog i filmklub og operaklub og var med i mange kulturelle foreninger. På den sportslige side var han jæger og sejler samt tennis-, badminton- og golfspiller. Naturen havde hans interesse, ikke mindst når det gjaldt kantareljagt »ved tudebøjen«. Gastronomi og vinkending var også en del af Jens’ liv. I mange af disse sammenhænge var han med i ledelser og bestyrelser ikke mindst for at sikre, hvad der for ham altid var det vigtigste: høj kvalitet.
I alt hvad Jens foretog sig lå en underspillet humor, måske bedst illustreret ved de første ord i hans sidste vilje: »Hvis jeg dør …«. Hans sproglige vendinger var legendariske, og mange venner havde kærlige øgenavne. Hvis man f.eks. havde gjort noget, som særligt behagede ham, blev man udnævnt til: »Honningbums«.
Jens fik aldrig egen familie, så hans to søstre og deres børn og børnebørn fik hele hans familieomsorg, som dog også ved festlige lejligheder blev udbredt til en stor fætter-kusine-kreds.
Der er ingen tvivl om, at Jens vil blive savnet i utroligt mange sammenhænge.
Æret være Jens Løchtes minde.
Erik Mortensen på vegne af Bornholms Lægeforening.