12.11.1934-16.10.2010
Jens Olsen døde den 16. oktober 2010, 75 år gammel. Efter medicinsk embedseksamen i 1961 valgte han uddannelsesstillinger i patologisk anatomi og histologi ved københavnske hospitaler og Københavns Universitet, Retsmedicinsk Institut. Han blev speciallæge 1969 og forsvarede i 1972 sin disputats: »Retsmedicinske studier af corpus vitreum, en toksikologisk og nekrokemisk analyse«. Derefter fulgte overlægestillinger ved patologisk-anatomiske afdelinger på Centralsygehuset i Nykøbing F 1973, Finseninstitutet 1980 og Rigshospitalet 1985. I sin tid i København drev Jens Olsen en omfangsrig deltidspraksis i patologisk anatomi og cytologi på et højt fagligt niveau.
I 1990 blev han som mange danske overlæger grebet af de eksotiske udfordringer i Saudi-Arabien. Det førte til ansættelser som chefpatolog og laboratoriechef ved militærhospitaler først i Riyadh og senere i Jeddah, Saudi-Arabien. Han vendte tilbage til Danmark i 1995 for at begynde sin pensionisttilværelse, men selvom han havde valgt patologien, var han også meget interesseret i klinisk arbejde og tog talrige vikariater i primærsektoren i Sverige.
Jens havde mange tillidsposter inden for de faglige organisationer bl.a. som formand for Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi 1978-1980. Under arbejdet i Saudi-Arabien medvirkede han til at organisere en speciallægeuddannelse for saudiske læger i mikrobiologi og blodsygdomme bl.a. i samarbejde med Guy's Hospital, London. I den forbindelse og for sine lødige videnskabelige arbejder blev han optaget i Royal College of Pathologists, London.
Vort venskab begyndte i studietiden, og trods forskellige specialer og skiftende bopæle varede det ved gennem årene. Jens var et udpræget musisk menneske, udadvendt og social, musikalsk og belæst, men også søgende og lidt rastløs. Han havde til det sidste empati og en levende interesse for vennerne og deres familie. Han fik en meget lang og svær sygdomsperiode, men havde hele tiden en tiltro til nye behandlingstiltag. Først et par dage før hans død ophørte optimismen. Den lange sygeperiode blev på smukkeste vis søgt formildet af hans hustru gennem 29 år, Tove, og deres familie. Vi tænker på deres sorg og gemmer på minderne om en meget god ven.