Jens Erik Thorbøll døde hjemme den 4. januar 2003, en smuk januarmorgen, omgivet af den nærmeste familie. Gennem et år kæmpede Jens en indædt kamp mod kræftsygdommen. Utrolig var hans livsvilje, og utrættelig var hans familie i deres fælles kamp mod sygdommen. Vi mindes alle en pragtfuld eftermiddag i august, hvor vi med en kold øl fejrede Jens' operation, idet vi alle troede at kampen mod denne aggressive sygdom var vundet. Sådan gik det desværre ikke, og vi har mistet en nær ven og god kollega. Det virker altid urimeligt og uforståeligt, når en mand på 42 år og far til tre små børn går bort, men i dette tilfælde virker det ekstra hårdt, for Jens Thorbøll var et helt specielt menneske.
Jens Thorbøll blev ansat på vores afdeling den 1. januar 2000 som 1. reservelæge, og trods hans forholdsvis korte aktive tid blev han en nøgleperson på denne afdeling, som havde tilbudt ham en fast ansættelse, når hans specialistuddannelse var færdig. Jens Thorbøll var en sjælden begavelse, og dette kombineret med hans flid gjorde ham til en af de mest vidende på afdelingen, og han kunne ofte hjælpe overlægerne med gode råd til morgenkonferencerne. Gennem sit daglige virke på afdelingen udviste han dygtig og engageret lægegerning, som overalt indgød stor respekt om hans person. Jens var ikke blot en dygtig kliniker, men også en fremragende forsker og frem for alt en læge med stor menneskelig indsigt og forståelse, hvilket gjorde ham meget afholdt af patienterne. Han brændte virkelig for sit fag og for patienterne, og hans positive livssyn satte sit præg på alle os omkring ham. Jens holdt meget af sit arbejde og spøgte ofte med, at afdelingen var hans »andet hjem«, men kærligheden var gensidig, og Jens opnåede det sjældne for en kirurg, at være elsket af alle faggrupper på afdelingen. Vi er taknemmelige for at have fået lov til at kende dig som ven og kollega, men vi savner dit Statoil-krus, din hjælpsomhed, dine muntre indslag og den varme som omgav dig. Vore tanker går nu til din dejlige familie, specielt Christina og børnene Marcus, Rebekka og Ulrikke. Kære Jens - vi vil aldrig glemme dig.