22.9.1938-6.6.2010
Efter længere tids svær sygdom døde Jan Søltoft fredfyldt en sommerdag omgivet af familien i sit hjem.
Jan blev medicinsk kandidat i 1965. Han havde allerede i 1963 erhvervet Københavns Universitets guldmedalje. Efter turnus på Vejle Sygehus påbegyndte han sin videreuddannelse på medicinske afdelinger på københavnske hospitaler, Rigshospitalet, Gentofte Hospital og Bispebjerg Hospital. I 1973 forsvarede han sin disputats: »Det sekretoriske immunologiske system«. Talrige videnskabelige publikationer og også lærebøger kom fra hans hånd i disse år. I 1974 blev han speciallæge i intern medicin og medicinsk gastroenterologi, og allerede i 1975 blev han overlæge på Hvidovre Hospitals medicinsk-gastroenterologiske afdeling. Han markerede sig som en medicinsk kapacitet, men involverede sig også i organisatorisk arbejde, blandt andet som leder på kurser i ledelse og administration, en interesse, som skulle fylde meget i hans karriere.
I 1976 tog han en beslutning, som skulle ændre hans tilværelse markant, og som skulle vise sig at blive en stor lykke for ham og familien, han flyttede til Viborg og blev overlæge på Medicinsk Afdeling.
Hans interesse for organisatorisk arbejde tog nu fart. Han blev i 1983 medlem af flere bestyrelser blandt andet i Dansk Selskab for Intern Medicin og FASIP og i 1988 i FAS. Han blev formand for FASIP i 1989, for Overlægeforeningen i 1992 og for FAS samme år.
Jan gjorde en fantastisk stor indsats i sin egenskab af formand for FAS. Han forfægtede patienternes rettigheder og var foregangsmand på en række andre områder. Han fremstod hurtigt som den måske mest indflydelsesrige lægepolitiker i landet. Der blev lyttet til hans udmeldinger. Jan fyldte meget både på grund af sin intelligens, sin flid og troværdighed og også pga. sin venlige og tillidsvækkende form.
På trods af den store organisatoriske arbejdsbyrde svigtede han aldrig det kliniske arbejde. Man kunne på trods af talrige aftenmøder i København altid møde ham på afdelingen om morgenen til glæde for hans mange patienter.
Jan gik på pension i 2005.
I Viborg skabte han og Bente et dejligt hjem på en stor ejendom, beliggende utroligt smukt omkranset af marker og skov. Haven var en af Jans store interesser, hvilket tydeligt kom til udtryk i rosenhaven. I de sidste år udvidede han bedriften med en vingård, som gav et præmieret udbytte af rødvin. Jan favnede bredt, han interesserede sig for litteratur og musik, han elskede at udforske den jyske natur og nød at stryge rejer og skrabe østers i Limfjorden.
Han havde en stor vennekreds, som med stor taknemmelighed vil tænke tilbage på hans hjælpsomhed og de mange gode timer sammen med ham og Bente.
Men det centrale i Jans tilværelse var familien. Og det var et rigt familieliv, der ufoldede sig med hans Bente, de to børn og børnebørn.
Vore tanker går til dem.