Det er Jan, som er død.Budskabet om Jans død slog os alle med forfærdelse, og vi kunne ikke tro, at det var sandt. Glade Jan, flittige Jan. Jan, som knapt havde haft en sygedag i mands minde! Desværre var det sandt. Vi havde mistet en god kollega og ven. Jans patienter en dygtig og engageret læge.Pinsedag døde Jan pludselig, medens han var i gang med havearbejde i sit elskede sommerhus.
Gennem 30 år strakte vort venskab sig. Vi lærte Jan at kende, da vi som unge boede dør om dør i »Sumpen«. Kendetegnende for Jan var hjælpsomhed i stort som i småt. Aldrig gik man forgæves. Man blev mødt af en venlig imødekommenhed ledsaget af et drenget smil. Vi mindes med taknemmelighed vore hyggelige aftener hjemme og ikke mindst vores - ofte noget strabadserende - skiture i det svenske. Jan øvede utrætteligt med de mindste på skibakken, og begge familiers børn fik oplevelser for livet.
Jan var rummelig og udviste overbærenhed med et glimt i øjet. Selv om vi langt fra altid var enige, mindes vi ikke et forkert ord imellem os. Vi udvekslede synspunkter i en positiv ånd og blev menneskeligt rigere heraf.
Vi er taknemmelige over, at vi fik lov at være en del af Jans og Karins liv.
Der er blevet tomt uden Jan. Vi har mistet en hædersmand.
Vore tanker går til Karin og børnene.
Æret være Jans minde.