25.11.1958-20.1.2004
Sjældent har nogen i den grad fundet deres rette hylde som Henrik Ewald gjorde i den psykiatriske genetiske grundforskning. Institut for Psykiatrisk Grundforskning i Århus blev stedet hvor han hængte hylden op, og hvor vi blev hans kolleger. Han kom til instituttet som reservelæge i 1991 rekrutteret af Ole Mors, dengang selv yngre forsker ved instituttet. De to blev uadskillelige i deres forskningsarbejde. Duoen blev snart til et trekløver ved etablering af samarbejdet med professor Torben Kruse. I løbet af kort tid blev den hurtigt ekspanderende forskergruppe internationalt toneangivende inden for sit felt, der centrerede sig om genetisk epidemiologisk og molekylær-genetisk forskning, især af bipolar affektiv sindslidelse og autisme. Arbejdet blev båret af store ambitioner, samarbejde og sammenhold, kyndighed, kreativitet, visioner og venskab, og en udtalt evne til at tænke stort og originalt. Henrik Ewald udfyldte så rigeligt sin plads i trekløveret.
Henrik Ewald nåede mere i den korte tid, der blev ham tilmålt. Et opslag i Science Citation Index vil give et fingerpeg om hans forsknings værdi. Med Henrik Ewalds bortgang har dansk psykiatrisk genetisk forskning lidt et uerstatteligt tab.
Han var fuldkommen afklaret om sin opgave og rolle. Han var først og fremmest forsker, og vejledning af yngre forskere var ham en helt naturlig opgave. Ledelses- og mødevirksomhed så han tit som et onde, der tog hans kostbare tid til forskning. Ideerne var så kreative og forskningsopgaverne så mange, at vores opgave undertiden blev at beskytte ham imod trivielle ledelsesopgaver. Men det skal nævnes, at han altid var dybt loyal over for trufne beslutninger, også når der blev taget beslutninger, der gik ham direkte imod.
Hans store polyhistoriske nysgerrighed og deraf affødte belæsthed og hans formidable hukommelse havde væbnet ham med en citatparathed, der afsikret kunne placeres med en laserknivs præcision og hurtighed.
Et lag dybere var hans alvorlige ansvarlighed for de yngre forskerkollegaer, hvis karriere og tid for en periode var hans ansvar. Den blufærdige omsorg, han kunne udvise over for kolleger i vanskeligheder, var grænsende til det rørende. Henrik Ewald var udpræget generøs med viden, kunnen, energi, idéer og hjælpsomhed. Der er blevet svært stille, hvor han færdedes med slagfærdigt vid. Vor dybeste medfølelse går til hans forældre og bror, og til Marianne, hans kæreste og hustru og hans fire børn.
Povl Munk-Jørgensen
Aksel Bertelsen
Raben Rosenberg