Professor Pakkenberg var en proaktiv pensionist, der sluttede sit liv pludselig den 21. august 2007 i armene på sin veninde. Han blev 87 år og var i sine sidste 17 år fortsat en rollemodel men udstrålede andre værdier end i hans formelle stilling som adm. overlæge og professor ved Neurologisk Afdeling, Hvidovre Hospital.Som 73-årig fik han først et tremånedersvikariat på Dr. Ingrids Hospital i Nuuk og efterfølgende som rejsende neurologisk konsulent to gange om året på Kysten i Grønland. Pakkenberg var en praktisk og beskeden mand, der hellere ville have serveret grønlandsk hverdagsmad på patienthotellet frem for at spise på restaurant. Endvidere var der på patienthotellet mulighed for socialt samvær, at observere patienterne i uformelle omgivelser, og ikke mindst var han med denne boform sikret valgmuligheden i at begive sig ud på stormfulde og spejlglatte fortove, således at professoren ikke uretmæssig blev væltet omkuld.Neurologen Pakkenberg vendte tilbage til Grønland i 2000 som led i en epidemiologisk undersøgelse, hvor han sammen med Lene Wermuth og Bernard Jeune på baggrund af sundhedsmedarbejdernes beskrivelse af rystende personer opsporede og fandt Parkinson-patienter i den mindste bygd.
Ole Gredal ledsagede Pakkenberg i en uge på medicinsk afdeling i Nuuk i 1999 og året efter rundrejsen på Kysten med forskningsgruppen. Det blev en uforglemmelig oplevelse, hvor vi fik muligheden for at se en professor udøve sit fag, få fortalt neurologiens historie samt med en menneskekender at diskutere litteratur, musik og film bl.a. »Eyes wide shut« af Kubrick.
Pakkenberg var en værdsat person, når man kom forbi i kaffestuen på Forskningslaboratoriet for Stereologi og Neurovidenskab og i de bevægeforstyrrede lægers klub på Bispebjerg Hospital, hvor han vil blive husket for sit initiativ og engagement i såvel forskningen som i patientbehandlingen. Mange gange er vi som yngre neurologer blev korrigeret i ukorrekt adfærd, når vi i patientens nærvær omtalte vedkommende som han med ordene fra professoren henvendt til patienten: »han - det er dig, lægen mener«.
Dansk neurologi og specielt interesseområdet »Bevægeforstyrrelser« har mistet en af sine store koryfæer, og vi vil savne professor Henning Pakkenberg!
Æret være hans minde!
components
Sidebar placering
Venstrestillet
Type