24.5.1932-5.12.2015
Helge blev læge i 1958 fra Aarhus. Han uddannede sig på velrenommerede hospitalsafdelinger vest for Storebælt for at ende på de kirurgiske afdelinger på Aarhus K.H. Fra 1970 dyrkede han her det urologiske speciale, først som 1. reservelæge og siden 1975 som overlæge på den urologiske universitetsafdeling. Som specialist i kirurgi og urologi tiltrådte han i 1978 en ledigbleven stilling som sideordnet overlæge på Kirurgisk Afdeling ved Sønderborg Sygehus med behandlingen af afdelingens urologiske klientel som hovedområde.
Han udvirkede, at hans afsnits specialfunktioner kom til at dække hele Sønderjyllands Amt. Med fingeren på pulsen indførte han løbende de nyeste teknikker og landvindinger inden for sit område. Som kirurg havde Helge en rolig og sikker hånd, der altid præsterede et kvalitetsarbejde. Hans væsen var stabilt, venligt, imødekommende og tillidsvækkende. Vi blev de bedste venner. Mange patienter husker ham for hans indsats.
Helge var meget agtet inden for sin stand. Han var medlem af bestyrelsen i Dansk Urologisk Selskab og Nordisk Urologisk Forening, sad i det urologiske § 14 råd og var Sundhedsstyrelsens tilforordnede i kirurgi, var formand for amtsoverlægerådet i Sønderjyllands Amt og sad i bestyrelsen for Lægekredsforeningen. For sine mangesidige fortjenester tildeltes han i 1998 Sønderjyllands Lægekredsforenings hæderspris: Madvig-prisen.
Helge delte sine interesser for litteratur, kunst og musik og for det frankofile med sin hustru Hanne. Efter sin pensionering i 1995 virkede han i en årrække som distriktsguvernør i Rotary og gav aktiv støtte til Læger uden Grænser.
Jeg kan tænke tilbage på et gnidningsløst samarbejde med Helge på Parenkymkirurgisk Afdeling ved Sønderborg Sygehus. Vi beklagede begge, da det i sin tid velfungerende centralsygehus måtte lide så krank en skæbne ved en hårdhændet amputation.
Helge bukkede under efter mere end to års kamp mod konkurrerende lidelser, der langsomt tappede ham for kraft og livsmod. Men han bevarede sine åndsevner og hukommelse til det sidste.
Sammen med familien er vi mange, der vil mindes Helge Genster i taknemlighed.
Anton Marckmann