Dansk kirurgi har mistet et af sine koryfæer. Helge Baden var ikke blot en dygtig kirurg, men også en respekteret kollega i en lang række tværfaglige specialer. Hans evner som kliniker og underviser var kendte, og kirurgisk intervention på Helge Badens afdeling blev altid udført evidensbaseret og i henhold til forskriftsmæssig standard. Dette forhindrede ham dog ikke i at kaste sig ud i avancerede intraabdominale indgreb, hvis der var en lille sandsynlighed for bedring af patientens kliniske tilstand.
Baden kunne være brysk i sin fremtoning, og mange af hans patienter og kolleger, ikke mindst de sygeplejefaglige, blev chokerede over den rystende ærlighed, som sandheden om en malign lidelse indebar. Oplevelserne er fra en brydningstid med holdningsændring hen imod, at patienterne havde krav på at kende deres diagnose. Alle journaler blev nidkært gennemlæst hver morgen inden morgenkonferencen, og små huskesedler med kliniske uklarheder, vage formuleringer eller direkte fejlskøn blev eksponeret og korrigeret i overværelse af hele konferencen. Huskekagerne blev uddelt uden omsvøb, til tider ramsaltet, men altid retfærdigt. Karakteristisk for Helge Badens pædagogik var, at ingen end ikke overlægekollegerne, herunder ham selv, gik ram forbi ved disse til tider ydmygende seancer, som alle drog lære af.
At Helge Baden blev hædret med en række ærestitler og -priser, er en naturlig følge af hans kirurgiske evner og en energi, som fremtvang respekt hos kolleger inden for både kirurgi og medicin. Lever-, galdevejs- og pancreaskirurgske indgreb blev udført på internationalt højt specialiseret niveau, og hos en mediciner fremtvang det beundring, når chefen for en sådan afdeling stillede op til vanskelige kirurgiske indgreb klokken 3.00 søndag morgen.
Der blev skrevet fere kirurgiske lærebøger, men det var Helge Badens sygeplejerskehåndbøger, der blev læst til eksamen efter, fordi de var skrevet i et letforståeligt medicinsk sprog, og skønt på kompendieform var de exhaustive, hvad angik eksamenspensum.
Helge Baden omgav sig med kompetente kolleger, som uden tvivl både har elsket og hadet ham. Fælles for alle er dog en beundring for hans faglige dedikation, hvis eksempel flere valgte at følge.
Æret være hans minde.