24.3.1976-7.7.2012
En sen lørdag aften sov Heidi stille ind med sin elskede Peter ved sin side. Min kæreste veninde er blandt engle nu.
Heidi er født og opvokset i Thyregod. Opdraget med sund fornuft og sande kærlige familieværdier. Heidi var den første i familien, der kom på universitetet, og medicinstudiet var både en drøm, der gik i opfyldelse, og en ambition, der blev indfriet. Altid ydmyg, men med intellekt og faglighed i top gennemførte Heidi studiet og blev læge i januar 2006. Det blev herefter genetikken der løb med hendes hjerte, og både hendes kærlighed til faget og hendes omsorg for patienterne var stor.
Heidi fortalte altid åbent om sygdommens indtog i hendes liv, og hvordan hun nægtede at finde sig i det. Heidi blev ramt af det usandsynlige og ulykkelige sammentræf af først dissemineret sklerose og kort tid efter brystkræft. I første omgang blev kræften slået ned, for blot at komme tilbage med stor styrke.
Heidi mødte tidligt i livet sin Peter. Deres kærlighed var åbenlys og tilliden mellem dem stor. Begge havde de den største kærlighed til børn, hvorfor sorgen var dobbelt stor, da børnene udeblev.
På trods af forhindringer havde Heidi en sjælden evne til at trække alt det gode ud af livet og se tingene i et evigt positivt lys. Hun elskede sin familie højt, og hendes venskab var for livet. Hun insisterede på uhøjtidelighed og højt humør og deltog med stor glæde i sociale arrangementer af enhver karakter. Hun ville andre mennesker og satte stor pris på selskab og mennesker omkring sig, ligesom vi var mange, der nød godt af hendes dejlige selskab.
Heidi var og er en kæmpeinspiration for os alle. Hun kæmpede til det sidste, men det var en ulige kamp. Heidi har fået fred nu, men vi vil savne hende og huske hende for hendes omsorg, hendes hudløse ærlighed, hendes smittende humør og hendes imponerende fighterånd. Hun er for evigt i vores tanker.