27.7.1916-6.12.2010
Harry Arne Ibsen blev 94 år. Han fødtes i København, for selvom begge forældre var ud af gamle sønderho-slægter, havde de i lighed med mange andre måttet deltage i den store emigration fra Fanø, der fulgte sejlskibenes nederlag i konkurrencen med dampskibene. Måske derfor blev Harry i lighed med andre i hans generation en mønsterbryder med en akademisk uddannelse: student fra Metropolitanskolen 1934, kandidat fra Københavns Universitet 1941, turnus på KASG og siden reservelæge i Stege og Holbæk. Pædiatrien trak i ham, men i 1946 overtog Harry alligevel en enmandspraksis i Esbjerg, hvor han virkede frem til 1978, hvorefter han fortsatte som skolelæge i Esbjerg Kommune frem til 1986.
Også efter pensionering trak faget i Harry, og han vikarierede i flere perioder i praksis i Sverige - og nød det.
Harry var en rigtig familielæge, læge for flere generationer, i de første mange år i 24 timer i døgnet, herunder også med assistance ved fødsler i hjemmet. Harry var tillidsvækkende, hans patienter holdt af ham, og praksis voksede. Han forsvarede sololægerne som de »rigtige« almene læger, men måtte også erkende begrænsningen og var som formand for Esbjerg Lægeforening med til at oprette en lægevagtsordning i Esbjerg.
Børnene havde forsat hans interesse, tilsynsførende i børnehave, skolelæge, først for Esbjerg Realskole, efter salg af praksis skolelæge i hele Esbjerg Kommune. Fra oprettelsen var Harry med i Landsforeningen af Spastisk Lammede (Børn), hvor han i en række år sad i hovedbestyrelsen.
Harry bestred en lang række faglige tillidsposter fra 1955: Ribe Amts Hygiejneudvalg, Jyske Centraludvalg (1960), Jyske Samarbejdsudvalg (1962), i bestyrelsen for Ribe Amts Lægekredsforening fra 1963, hvor han sluttede som mangeårig formand til alle tre søjlers tilfredshed.
Både i praksis og på sine tillidsmandsposter fik Harry effektiv og loyal hjælp af Birgit. De blev gift i 1941 og opnåede et sjældent lykkeligt samliv og samarbejde gennem 68 år. De har oplevet tre børn, ti børnebørn og elleve oldebørn.
Fra 1978 kunne Birgit og Harry flytte »hjem« til hendes families hus på Fanø, hvor de blev centrum for den stadigt voksende flok af efterkommere.
Da Birgit døde i foråret 2010 som 92-årig, tabte Harry gnisten, og selvom han fortsat udstrålede glæde og sin naturlige venlighed ved besøg, var det tydeligt, at han savnede sin Birgit og var mæt af dage.