Medlem i

13 years 1 month
components

5.8.1931-6.1.2012

Alment praktiserende læge i Viby J gennem 30 år frem til 1997, Harald Understrup, er død i sit hjem, 80 år gammel. Han blev student fra Sorø Akademi og fik sin lægeeksamen ved Aarhus Universitet i 1957. Han var knyttet til Aarhus, hvor han også fik sin videreuddannelse, før han i 1967 nedsatte sig som alment praktiserende læge.

Harald Understrup var livet igennem værdsat af sine patienter og kolleger som en dygtig, omhyggelig og venlig gentleman i alle forhold. Gennem hele livet havde Harald Understrup stor interesse for dansk billedkunst, hvilket prægede hans og hustruen Anne Grethes smukke hjem.

Familien havde dog den største plads i hans hjerte. De senere år var præget af fremadskridende fysisk svækkelse, men næsten helt frem til sin død kunne han glæde sig over sine børn og børnebørn.

Anne Grethe Understrup, som også var hans sekretær i lægepraksis, var hos ham til det sidste.

Ære været hans minde.

Sidebar placering
Venstrestillet
Type
0 likes