18.10.1918-3.1.2014
Professor, dr.med., tidligere overlæge ved Thoraxkirurgisk Afdeling RT på Rigshospitalet Hans Rahbek Sørensen er død, 95 år gammel.
»Rahbek«, som han oftest blev kaldt, men som han egentligt ikke kunne lide at blive tiltalt, var vestjyde fra Tarm helt ind i sin inderste sjæl. Ydmyg, beskeden, jysk i sin tale, havde slæbende bondemandsgang og omtalte ved visse lejligheder humoristisk sig selv som en jysk »bonderøv«. Intet kunne være en mindre rigtig beskrivelse af Rahbek. Han var perfektionistisk i sin klinik, sin operationsteknik og sin videnskab. I informationen af patienterne var han dog blufærdig og sky.
»Hans«, som nogle af os reservelæger, 1. reservelæger og kliniske assistenter fik lov til at kalde ham, og som han satte pris på at hedde, blev gift med Esther – hans livs kærlighed og et livsstykke af en kvinde i 1943, blev læge i 1945 og disputerede i emnet hypospadi i 1953. Hans Rahbek Sørensen var ansat på københavnske hospitaler og uddannedes her i thoraxkirurgi hovedsagligt hos professor Erik Husfeldt. I 1962 blev han overlæge på Kirurgisk Afdeling A, Odense Amts og Bys Sygehus. Her tog han blandt andet initiativ til oprettelse af et øsofaguslaboratorium til styrkelse af videnskaben om spiserørets funktion, sygdomme og behandling heraf. Han blev professor i kirurgi på Odense Universitet i 1969.
I 1986 blev vestjyden fra Tarm professor og overlæge på Thoraxkirurgisk Afdeling R på Rigshospitalet. En ansættelse, som han kort bedømt høstede stor ros for, men som bestemt ikke forekom at være »en dans på roser«. Således mødte han her i højere grad end tidligere konkurrencen i sin grimmeste form. Dette var ikke hans stærke side – egentligt heldigvis – men han klarede alligevel at bekæmpe de værste gemytter og ubehagelige tendenser, om end han – og man – aldrig kom – eller kan komme – disse helt til livs på et »Rigshospital«. Det var så meget finere, at han delvist klarede det, eftersom han i bund og grund var et fredeligt menneske, lidt konfliktsky og ikke følte sig værdsat tilstrækkeligt.
Hans kliniske og videnskabelige indsats for øsofagussygdomme, herunder oprettelse af endnu et laboratorium herfor på Rigshospitalet, var stor og af international betydning. Indsatsen for lungecancer mht. diagnostik og behandling var meget engageret og opnåede ligeledes international anerkendelse – ikke mindst resultaterne af den kirurgiske behandling, som han primært selv forestod.
Han var medlem af utallige selskaber og modtog flere legater og priser, blandt andet Tage Kiærs pris i 1966.
Personligt har vi lært en meget stor del af vores thoraxkirurgi af ham. Han støttede flere af os rent videnskabeligt med motivation, midler og interesse. Det var ikke altid lige let for Rahbek at give de bedste råd, og en af os husker hans replik efter, at han havde haft en 25-siders projektbeskrivelse til en senere disputats til nøje gennemlæsning og konstruktiv kritik: »Jeg er bang’ Lars!« Det var så den kritik. Samme projektlæge fik dog senere lidt mere tilbagemelding fra Hans.
Hans Rahbek Sørensens medfølelse og generøsitet ved de ansattes pårørendes sygdomme og død var helt unik og vil aldrig blive glemt.
Efter sin pensionering tilbragte han sine næste 25 år på Christian Winters vej sammen med Esther, som han, efter hendes svære sygdom, passede i mange år med en utrættelig og enestående vedholdenhed og kærlighed.
Samtidig fortsatte han sine opgørelser af lungecancer, og dette materiale er internationalt et af de største både mht. antal og observationstid og bedste mht. langtidsprognose.
Tak, Hans, for hvad du lærte os, for din betydning for dansk og international thoraxkirurgi og for din empati i nogle af vores alvorlige, personlige situationer.
Lars Ib Andersen
Jens Krogh Christoffersen
Merete Appleyard