10.1.1914-15.12.2003
Kort før sin 90-års-fødselsdag døde Hans Wandall (H.W.) Efter embedseksamen i sommeren 1940 fik han turnus på Rigshospitalet og fortsatte samme sted som klinisk assistent, fast kandidat og assistent på kirurgisk poliklinik. Han fik allerede i 1944 antaget sin disputats om cytologisk påvisning af tumorceller i opspyt fra patienter med lungecancer. Et pionerarbejde inden for anvendelsen af cytologi i cancerdiagnostik. Da krigen var forbi, kom han til USA for at lære af det meget nye inden for kirurgi og anæstesiologi, som var udviklet i den angelsaksiske verden under anden verdenskrig. Hjemkommet fra USA blev H.W. 2. og senere 1. reservekirurg på Kommunehospitalet i København, indtil han i 1956 blev direktør for Københavns Universitets Institut for Eksperimentel Kirurgisk Forskning, en stilling han beklædte til sin afsked i 1983.Det var selvfølgeligt, at Rigshospitalet henlagde det eksperimentelle forskningsarbejde for hjerte-lunge-maskiner og dermed åben hjertekirurgi til H.W.s institut. Med sin indsigt i kirurgi, anæstesiologi og hjerte-lunge-fysiologi var han en god vejleder i denne udvikling.
H.W. var i en lang årrække censor i kirurgi ved Københavns Universitet, han skrev lærebogsafsnit i kirurgi både på dansk og engelsk. Han organiserede en lang række postgraduate kurser for kirurger fra ind- og udland. Som konsulent for Forsvarskommandoen underviste han 1967-1986 i katastrofe- og krigskirurgi på Forsvarets lægeskole.
12 år gammel fik han osteomyelitis i venstre femur . Det medførte halvandet års afbræk i skolegangen og stærk forkortelse af venstre femur med svær halten til følge. Hans kamp med dette handicap - som han aldrig med et ord beklagede - har nok givet hans karakter dens urokkelighed. Kristendommen var fra hans barndomshjem en afgørende faktor i hans liv - ikke i nogen bestemt bås.
Hans otium blev tilbragt i Møgeltønder. Både han selv og hans hustru, Elsemarie havde rige barndomsminder og en slægtstradition fra Sønderjylland.
H.W. var en ener i alle henseender, en både klog og vis mand, som man altid kunne hente hjælp og råd fra.
Vi mange, som lærte ham at kende, vil forenes i et »Æret være Hans Wandalls minde«.