18.9.1937-2.5.2008
Vores ven og kollega Hans Brincker er død af et slagtilfælde 70 år gammel.
Om nogen har han været drivkraften ved udviklingen af det hæmatologiske speciale i Odense. Her, hvor han oprindelig var overlæge ved onkologisk afdeling, varetog han i en årrække sideløbende behandlingen af voksne og børn med maligne blodsygdomme. Hans indgående kendskab til princip- perne for kemoterapi og strålebehandling satte sig dybe spor i hæmatologisk afdeling, som i begyndelsen fungerede i et organisatorisk samarbejde med onkologisk afdeling. Under hans ledelse udviklede den sig til en velfungerende afdeling, som i et tidligt indledt samarbejde med de øvrige hæmatologiske og hæmatopatologiske afdelinger i den nuværende Region Syddanmark bidrog til udviklingen af en fremsynet model for en koordineret regional diagnostisk og terapeutisk indsats. Hans enorme arbejdsevne afspejledes også i hans medlemskab af styringsgrupperne for mange forskningsprojekter vedrørende en række maligne hæmatologiske sygdomme i hans rolle som underviser ved Odense Universitet samt i en konstant og usvækket videnskabelig aktivitet med talrige publikationer som resultat.
Hans Brincker var hurtigttænkende og -handlende, og hans form kunne være direkte og ligefrem, sjældent præget af diplomatiske omsvøb. Som kliniker var han fremragende, og som kolleger ved hæmatologisk afdeling og hæmatopatologisk afsnit i Odense drog vi nytte af hans omfattende viden om maligne blodsygdomme og af hans konstante stræben efter at nå det optimale. Vi nød godt af hans hjælpsomhed, af hans manglende sans for det gustne overlæg og af hans troværdighed, og vi tog del i de løjer, der udsprang af hans højtudviklede sans for situationskomik, som til tider kunne give sig udslag i konferencer afviklet i et Monty Pythonsk skær af kontrolleret kaos.
Hans Brinckers arbejdsliv afsluttedes brat i 2002, hvor en hjerneblødning efterlod ham hemiparetisk og ekspressivt afatisk. Med intellektet intakt, med enorm viljestyrke og med stor støtte af sin hustru Hanne lykkedes det ham at nå et overraskende godt funktionsniveau, således at hans otium blev bedre end frygtet. Men det var skæbnens ironi, at netop et sådant slag skulle ramme en gennemmusikalsk multiinstrumentalist som Hans med den rappe replik. Vi tænker i taknemmelighed på, hvad han har givet os, og vil ære mindet om et redeligt menneske.