Min kollega, chefdistriktslæge Hannes D. Hansen, er død efter en lille blodprop i hjertet.
Hannes Hansen har altid arbejdet med stor flid og dygtighed. Han har bl.a. været eneste læge i Nordsverige i et område med over 20.000 indbyggere. Man troede ham, når han sagde, at han ikke havde en eneste fridag i årevis. Selv har jeg haft den fornøjelse at arbejde sammen med ham, siden jeg kom til Grønland i april 2002.
Bortset fra sin sommerferie holdt han fri eller næsten fri hver weekend, og jeg tror kun, at han har holdt en fridag derudover, nemlig den dag da han blev ramt af blodproppen.
Jeg kendte Hannes Hansen som en ansvarsbevidst leder, der hellere gjorde to mands arbejde end bad andre om at gøre det. Det var ikke mindst hans fortjeneste, at tuberkuloseepidemien blev opdaget og en bekæmpelse sat i system i vinteren 2001 til 2002. Den indsats var mange involveret i, men han stod alene som læge i to lægedistrikter med ca. 50 aktive tuberkuloseudbrud og måske 200 i forebyggende behandling og måtte selv gennemgå et halvt års terapi, stadig i fuldt arbejde.
Både på arbejdet og privat har han altid haft nogle gode historier at fortælle, og i efteråret 2002 fortalte han om et planlagt husbyggeri i Sverige, hvor han ville nyde sin pensionisttilværelse, som skulle begynde omkring sommeren 2003. Han havde planer om at ordne skovarealer på sin grund og bo tæt på sin søn og sine børnebørn, der er bosiddende i Sverige.
Hannes Hansen vil ikke bare være savnet af sin kone, børn og børnebørn, men også i byen Nanortalik, hvor han frem til dagen før sin alvorlige sygdom virkede på fuld kraft.