Haakon Lærum

18.10.1937-9.5.2005Haakon døde pludselig mandag den 9 maj.Han skulle have været til møde i supervisionsgruppen, som han var ankermand for i en lang årrække.Haakon var Læge i ordets bedste betydning; han var sine patienters utrættelige hjælper, forsvarer, støtte og forkæmper.

Med en uddannelse som maler i bagagen tog han embedseksamen i 1968, og han forblev livet igennem en 68'er, med socialt engagement og fagkritisk tilgang som urokkelige grundpiller, der understøttede et solidt fagligt fundament, hvorpå han fik opført en karriere som psykiater og samfundsmediciner.

Haakon indtog en tydelig plads i det offentlige rum, som en engageret debattør, oftest som den kritiske røst, der påpegede, både manifeste og potentielle uretfærdigheder over for en af de svage grupper i samfundet: de patienter som er ramt af medicinsk uforklarede sygdomme.

I sin speciallægepraksis var Haakon favnende, forstående og fleksibel, han havde plads til alle, med en forkærlighed for de skæve, de utilpassede og miskendte eksistenser.

Som kollega var han venlig, varsom og velformuleret, altid parat til at diskutere, rådgive og vejlede, både om enkeltsager og om principielle spørgsmål. Haakon havde altid et solidt udgangspunkt i den etiske dimension og altid et usvigeligt sigte på patientens ve og vel.

I supervisionsgruppen, som han i mange år var ankermand for, var han det naturlige midtpunkt, uden at han gjorde sig til; han var støttende og udfordrende på samme tid og altid i stand til at vende sagen på hovedet og se den fra en anden vinkel. Haakon var stilfuld og stilfærdig, og samtidig kunne han være morsom og provokerende med en subtil sans for det groteske.

Haakon havde mentorkvaliteter, stort fagligt overblik og vidtfavnende kreative evner, som også kom til udtryk i kunstnerisk form både som maler og forfatter.

Haakon vil være savnet mange steder men ikke mindst i supervisionærgruppen, som han yndede at kalde vores tværfaglige gruppe.

Vore tanker går til Lise og familien.